Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ridder Roland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ridder Roland
155
gyldne Krøller, en frejdig ung Riddersmand. Men Hjertets nye Ild
gaar straks ud: hvordan gik det disse Venner? Den ene vanæret,
den anden saa’ han lide Forræderstraf under Bødlens Haand. Saa
heller tilbage til den trøstesløse Flade, hvor der ingen Lyd hørtes,
intet Syn var at se, saa langt Øjet kunde række. Pludselig krydses
hans Vej af en lille Bæk. Den kom saa uventet, som en Slange
kommer, ikke døsig og trevent, svarende til den tunge Graaning
rundt om, nej, den fraadede forbi, som om den havde været et
Bad for Djævelens glødende Hov, dens vrede sorte Hvirvler var
spyttede over med Skumstriber og Skumflager. Den var saa ussel
lille og dog saa hadsk. Langs den knælede vantrevent Eliekrat
og gennemblødte Pile kastede sig ud i den som en Skare
Selvmordere i stum Fortvivlelse. Han vadede over den, og ved hvert
Skridt — hvor han var ræd for at sætte sin Fod paa en død
Mands Kind eller at føie sit Spyd indviklet i Ligets Haar eller
Skæg, naar han ledte for sig efter Huller. Det var maaske en
Vandrotte, han kom til at gennembore, men det lød som et lille
Barn skreg.
Glad var han, da han naaede den anden Bred. Men Landet
blev ikke hyggeligere der. Han saa’ et Sted, hvor den fugtige
Grund var trampet til Søle, som om der havde staaet en rasende
Kamp. Saadan kunde Tusser slaas i en forgiftet Dam eller
Vildkatte i et rødglødende Jernbur. Og hvorfor havde de netop kæmpet
der paa et afgrænset Sted? og hvordan kunde det være, at der
ikke førte nogen Fodtrin hen til Kamppladsen?
Og lidt længere fremme: hvorfor stod det Redskab der? —
et Hjul eller en Harve, en, hvorpaa Menneskelegemer kunde spindes
ud saa tyndt som Silke. Den saa’ aldeles ud som et
Helvedes-Redskab, der var forglemt paa Jorden eller var bleven bragt op for
at faa sine rustne Staaltænder skærpede.
Saa kom der et Stykke Jord, hvor der engang havde været
Skov, der stod fuldt af Træstubbe, saa havde der nok værgt Mose,
nu var det rent fortvivlet og ødelagt Grund. Og længere henne
sid Jord og Dynd og Grus, Sand og den skære sorte Goldhed. Saa
Udslet af kraftigt Ugræs i stærke giftige Farver, og Pletter, hvor
Jordens Magerhed brød ud i Mos og Ting som Bylder, og en vissen
Eg med en Spalte som en forvreden Mund, der sprænger sine
Vige, mens den gaber ad Døden og dør af Rædsel i Skriget.
Og stadig lige langt fra Maalet. Kun Aftenen at se ud over
Landet, intet der kunde vise Vej. I det samme sejlede en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
