Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235 Bidrag til Monrads Biografi
24—25 Aar tilbage i Tiden, og jeg erindrede mig, at jeg fordum
havde set dette Stykke. Det var i Trondhjem paa et Privatteater,
hvor der kun var Børn til Stede. Hvor dog en saadan længe
slumrende og pludselig opvaagnende Erindring er besynderlig! Mon
det Øjeblik engang kommer, da alle Livets Erindringer vaagner!"
— Frugten af Rejsen blev en Bog om Skolevæsenet, der udkom
1844. Derimod opnaaede M. ikke, som han havde ønsket, senere
at blive udnævnt til den nye Post som administrerende Direktør.
Ved en Audiens hos Kongen bebrejdede denne ham, at han havde
holdt de ovenfor omtalte Forelæsninger i Vinteren 1843—44, og
uagtet M. med Rette kunde svare, at han i disse aldrig havde
overskredet den strengeste Loyalitets Grænser, blev dog Borgen,
hans senere Efterfølger i det Rottwitske Ministerium, ham
foretrukket til den nævnte Post. Men desuagtet var Rejsen ikke spildt,
thi det var til Dels ved Hjælp af de Kundskaber, han havde
erhvervet paa den, at han senere som Direktør og Minister kunde
indlægge sig Fortjenester af vort Skolevæsen, som varmt
paaskønnedes og bevaredes i trofast Erindring af Skolelærerstanden.
Efter sin Hjemkomst overtog han fra Maj 1843 Redaktionen
af Folkebladet, der udgaves af Trykkefriheds-Selskabet og som
hidtil havde været redigeret af hans Ven Allen. Det var et
vanskeligt Hverv at skulle vejlede den offentlige Mening under
Forholdene, som de var blevne i Løbet af det skæbnesvangre Aar
1842. Fra nu af stod paa den ene Side det slesvigholstenske
Program: foreløbigt Personel-Union, efter Mandsstammens Ophør
Adskillelse og Augustenborg, paa den anden Side
Eider-Program-met: Slesvigs Forening med Kongeriget, Holstens Udskillelse,
eventuelt Opgivelse. — Stænderforsamlingerne var traadt i skarp
Opposition til hinanden og det nationale Spørgsmaal var blevet
brændende, efter at Præsidenten i den slesvigske Forsamling d. 11te
November havde nægtet P. H. Lorenzen at tale Dansk. Den
danske Regering fastholdt den gamle Politik ved Slesvig at ville knytte
Holsten til Kongeriget, uden at betænke, som Monrad skrev, at
,for at kunne danne Mellemledet maa Slesvig lige saavel staa i
Forbindelse med Kongeriget som med Holsten, saa sandt som
Knippelsbro, for at være Forbindelsesledet mellem Kristianshavn
og København, maa staa i Forbindelse ikke blot med Kristianshavn
men ogsaa med København*. — Langtfra at gøre noget for at
løsne det ulykkessvangre Baand, som Frederik d. 6te i 1834 havde
knyttet mellem de to Hertugdømmer ved den fælles Regering og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
