Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Bidrag til Monrads Biografi
den fælles Overappellationsret i Kiel, havde Kongen betroet Prins
Frederik af Augustenborg hele den civile og militære Myndighed i
de to Hertugdømmer og udnævnt de to Grever
Reventlow-Crimi-nil, den ene til Udenrigsminister, den anden, der snart viste sig
som fuldtro Slesvig-Holstener, til Præsident i det tyske Kancelli. —
Der havde længe været en social Adskillelse mellem de danske og
de tyske Embedsmænd i København, men fra nu af sluttede de
sidste, navnlig de yngre, sig sammen til en Klike, der stadig
konfererede indbyrdes og med Trosfællerne i Hertugdømmerne, og i
Virkeligheden udgjorde de en permanent slesvig-holstensk Konspiration.
Alt, hvad Regeringen kunde finde paa for at befæste den
truede Statsenhed, var Tanken om Stænderkomitéer efter
preussisk Mønster, som skulde bestaa af Medlemmer, valgte af de
forskellige Stænderforsamlinger, og som skulde afgive Betænkning
over vigtige og hele Monarkiet vedrørende Anliggender. Dette
Forslag mødte vel i Roskilde og til Dels i Viborg nogen Velvilje, men
Hertugdømmernes Stænder udtalte sig bestemt imod det Og
dermed var Regeringens Initiativ udtømt, men desto mere beskæftigede
den sig med mistroisk at følge de skandinaviske Tilnærmelser, og
udviklede en højst uheldig Energi mod den kongerigske Presse
som om alt blev godt, naar blot Pressen ikke kunde gøre
opmærksom paa de Farer, der truede Staten.
Saaledes var altsaa Stillingen, da M. overtog Folkebladet og
med rastløs Iver bestræbte han sig for at bringe Orden i denne
Forvirring. I en Række af Artikler, lige interessante ved deres
Indhold og ved de karakteristiske Bidrag, de yder til Bestemmelsen
af hans politiske Fysiognomi, behandlede han Spørgsmaalet om,
hvorledes Stats-Enheden kunde bevares. — I Modsætning til
Lehmann og andre liberale Førere, forkastede han bestemt Tanken
om Stænderkomiteer. De kunde maaske udjævne provinsielle
Forskelligheder, men sikkert ikke forene nationale Modsætninger.
Dertil kom, at Hertugdømmernes Stænder enten ligeud vilde nægte at
vælge delegerede, eller sende de mest uforsonlige Modstandere af
Statsenheden. Ligeledes maatte Tanken om en fri Forfatning
opsættes til bedre Tider. Endnu i 1840 havde de tyske og danske
Elementer i Monarkiet efter hans Mening kunnet mødes i en
saadan, men nu var det for silde.
„Men naar Statsenheden saaledes ikke kan begrundes paa en fælles
fri Folkerepræsentation, maa den gennemføres i Regeringsorganismen og
dernæst gennem dennes Virksomhed i det borgerlige Samfund. Ved Lov-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
