Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237 Bidrag til Monrads Biografi
givningen og Administrationen skal Regeringen væve det store Net, der
med sine utallige fine Traade saa nøje og uopløseligt skal sammenknytte
de forskellige Statsdele, deres Samliv og deres Interesser, at
Nationaliteterne bøjer sig under den derved tilvejebragte Enhed og linder sig i at
indtage en underordnet Plads. Først naar dette var sket, kan Enhed i
Folkerepræsentationen blive mulig. Saaledes som Forholdene er, tjener
de lo adskilte Kancellier kun til at skabe en forskellig Retstilstand i de
dem underlagte Dele, Forskellen i Skattelovgivningen, saavel den direkte
og den indirekte, Toldgrænsen, alt bidrager til, at Beboerne i den ene
Slatsdel efterhaanden ganske maa føie sig fremmede i den anden."
Kongen selv syntes at have følt Nødvendigheden af at
tilvejebringe Enhed i Regeringsorganismen og havde kort efter sin
Re-geringstiltrædelse nedsat en Kommission, der skulde tilvejebringe
Overensstemmelse i Kriminallovgivningen for alle Statens Dele.
Endnu betydningsfuldere var det, at da de kongerigske
Stænderforsamlinger havde andraget paa Oprettelsen af en egen Bestyrelse
for Kirke- og Skolevæsenet, optog Regeringen denne Tanke og
udvidede den til, at den fælles Overbestyrelse skulde omfatte baade
Kongeriget og Hertugdømmerne. Men ulykkeligvis gik det med
denne „Regeringens lykkeligste Inspiration under Kristian d. 8des
Styrelse* som med saa mange andre, der ikke passede ind i
Separatisternes statsopløsende Planer: den stilledes i Bero.
Monrads Forslag var derfor, at den slesvig-holstenske
Regering skulde ophæves, saa at Monarkiet kom til at bestaa af 3
særskilte Provinser, den ene rent dansk, den anden blandet, den
tredje rent tysk, og denne nationale Forskellighed skulde gøre sig
gældende i de rent provinsielle Anliggender, saa at hver af disse
Provinser bevarede indbyrdes adskilte lokale Bestyrelser. I de
almindelige Anliggender og i statsretlig Henseende vilde
Danmark-Slesvig udgøre en af fremmed Indflydelse uafhængig Del af
Monarkiet, i Holsten derimod var Suveræniteten delt mellem Monarkiet
og det tyske Forbund. Men at udsondre Holsten og overhugge dets
administrative, finansielle og militære Forbindelse med Monarkiet
vilde være en Svækkelse for Riget, og selv de dansksindede
Slesvigere vilde højst ugerne se, at enhver Forbindelse med Holsten
blev opgivet. Holstens statsretlige Forbindelse med
Danmark-Slesvig i de almindelige Anliggender maatte saaledes blive elaslisk,
idet den indskrænkedes eller udvidedes efter, hvad det tyske
Forbund drager ind under den tyske Enhed. — Men den deraf
flydende Forskel i de materielle Restbestemmelser vilde ikke
nødvendigvis medføre en Adskillelse i de øverste Regeringsmyndig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
