Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Bidrag til Monrads Biografi
heder: altsaa ét Kancelli for hele Monarkiet, ligesom ét
Rentekammer, Toldkammer, Krigskollegium osv. eller tilsvarende Ministerier.
Endnu skarpere fremtraadte Monrads Overbevisning om, at
hvor stor en Pris han end satte paa Friheden, saa var Bevarelsen
af Statsenheden dog endnu vigtigere, da de holstenske Stænder i
August 1846 havde opløst sig efter at have appelleret til
Forbundsdagen i Anledning af, at den danske Kommissarius nægtede at
modtage den oprørske Adresse. M. opfordrede nu det danske Folk,
da Regeringen ved det aabne Brev af 8de Juli og ved
Afskedigelsen af Prinsen af Augustenborg og af Grev J. Criminil havde
begyndt at handle, til ikke ved Utaalmodighed at forstyrre dens
Aktion, og han gaar derefter over til at undersøge, hvilken
Indflydelse Regeringens fortsatte resolute Optræden mod Separatismen
i Hertugdømmerne kunde faa ogsaa paa Forholdene i Kongeriget.
„Vi anser det aldeles nødvendigt for ethvert Fremskridt," skriver
han, »at den slesvigholstenske Retning i Hertugdømmernes Bureaukrati
og Stænder overvindes, men vi kan heller ikke overse, at dersom dette
giver Anledning til, at den rene Absolutisme fremkaldes i
Hertugdømmerne, saa vil det samme ogsaa blive Tilfældet i Provinsen Danmark.
Det er ingenlunde vor Mening, at det skulde være en nødvendig Følge
af Regeringens Kamp mod Slesvig-Holsteinismen, at Absolutismen skulde
fremtræde mere raa og ublandet end hidtil, men hvis det var en
nødvendig Følge, saa maatte man finde sig deri som noget nødvendigt." —
„Ved at bøje de folkelige Kræfter under sit Scepter vilde den rene
Absolutisme lære disse at indse, at de ved tidligere af Skæbnen at være
bleven fordømte til at fortære hinanden i frugtesløs Kamp, tillige var
bleven uværdige til at have nogen Betydning i Staten, og at de kun ved
at forene sig sammen i en fælles Bestræbelse kunde opnaa et Maal, som
hidtil har været forfejlet."
Som man ser, er M. slet ikke bange for den rene, ikke
engang ved raadgivende Stænder indskrænkede Absolutisme, og han
er ikke utilbøjelig til at mene, at den kunde bruges som et nyttigt
Gennemgangsled til at sikre Statsenheden. —
Om det andet nationale Spørgsmaal, der saa stærkt
beskæftigede Regçringen, udtalte han sig med megen Moderation, men
tillige med stor Aabenhed. Han „forkaster politiske Bestræbelser
men haaber politiske Følger". Foreløbig er der altsaa kun
Spørgsmaal om at „fremme den videnskabelige og nationale Enhed ved
litterært og socialt Samkvem", men naar der først har udviklet
sig en skandinavisk Nationalitet, vil en dynastisk Forskellighed
ikke udelukke politisk Forbindelse og endelig „er det ikke muligt,
om ej i dette saa dog i næste Aarhundrede, at begge Dynastier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
