Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Brandesianismens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brandesianismens Revision
■»O 7
Man irriteres ved pludselig i Anledning af Bogen om Berlin, at faa
serveret en uhyre Begejstring, som Forfatteren i en Note bag i Bogen
selv antyder, muligvis er noget overdreven. Hvad Mening er der i den,
naar Sandheden er, at man overalt i Brandes Rejseskildringer har
Fornemmelsen af, at Hørelsen er den eneste Sans, der rigtig har været i
Virksomhed. Let, muntert og uden Skrupler som en Interviewer,
gengiver han alle de Rygter, han har kunnet opsnappe. Er det fordi Alfred
Ipsen selv ikke er saa begejstret for Bogen om Polen, at han nejes med
at henvise til Brandes egne Udtalalser og Julius Langes Dom. Hvorfor
faar vi ikke hans egen Mening at vide? Er det gaaet ham som andre,
at det har kvalmet ham ved denne Blanding af Frihedsbegejstring og
Forfængelighed. Det er en fuldkommen ærlig Sag at bebo en herskabelig
Lejlighed med Tjenerskab og at lade sig fetere i det bedste Selskab.
Man kan ogsaa, hvis man vil, fortælle det. Men naar man selv har
bevist hvor ufarligt, ja endogsaa behageligt det kan være, skal man ikke
— tilmed under Skin af at være beskeden samtidig — rose sig af at
gøre Ulykken sin Kur.
Der er jo ikke Grund — navnlig ikke for Hr. Ipsen — til at smigre.
Det har andre gjort tilstrækkeligt.
Og den indirekte forsigtige Maade, hvorpaa han ofte siger sin
Mening. føles som en Art Smiger.
Hvorfor siger han f. Eks. angaaende Georg Brandes’ Forhold tfl det
religiøse som han jo ikke blot som Troende har den bedste Opfordring til, men
ogsaa fra et Tænkerstandpunkt utvivlsom Ret til at kritisere, hvorfor
siger han da sin Mening i følgende Ord: »Mærkeligt er det dog, at en
Forfatter, der er saa meget Tænker som han, helt har kunnet gaa udenom
det religiøse Problem i alle dets Former og Façer;", naar det
fornuftmæssig maatte lyde omvendt: „Naturligt er det dog, at en Forfatter, der
er saa lidt Tænker o. s. v."
Hvis det er et Forsøg paa blodig Ironi, er det mislykket; thi der er
endnu dem, der vil tage den første Sætning for Alvor.
Eller skulde det virkelig ikke være faldet Hr. Ipsen ind, medens han
skrev en saadan Sætning, at den, som den hele gængse Betragtning af
Georg Brandes, intet forklarer, men tværtimod gør Forholdet uforstaaelige
Det er naturligvis utroligt, at Samtiden ikke har gennemskuet en
Tænker, der paa alle Punkter er saa lidet dybtgaaende og saa ensidig som
Georg Brandes. Det er sært, at den ikke lader sig bevæge ved de
Afsløringer, der saa ofte stiller hans Videnskabelighed i et underligt Lys.
Ja vist er det utroligt, men det forholder sig heller ikke saaledes,
at den ene Slægt efter den anden har fundet sig i det meningsløse.
Strengen mellem dem og ham gik nemlig slet ikke hverken til
Videnskabsmanden eller til Tænkeren. Han var ikke engang Agitator for
dem; thi en saadan vilde man have spurgt om Retning og Maal. Der
passer paa ham intet andet Navn end Gennembrudsmand. Han brød
igennem den Træghed, der laa som en Skorpe over det aandelige
Liv. Han var et Temperament med hurtigere Rytme, og han paatog
sig det kolossale Arbejde at faa de andre — alle de andre — til at
følge sin Takt. Han har ved sin stadige Pirring udrettet et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
