Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283 Voltaire som Filosof
Men da opdagedes et nyt Land, en ny Verden: England!
Unge Franskmænd begyndte at besøge England og sætte sig ind i
engelske Forhold. Blandt de første var den nys nævnte franske
Schweizer Muralt og Journalisten og Romanforfatteren Prévost; af
mere epokegørende Betydning blev noget senere Voltaires og
Mon-tesquieu’s Besøg. Skønt Voltaire ikke var den, der kom først, saa
betegner dog Udgivelsen af hans Lettres sur les Anglais (1734) et
afgørende Vendepunkt.
Det var i Aaret 1726, at Voltaire kom til England, og han
opholdt sig der i tre Aar. Dette Ophold blev ikke blot af stor
Betydning for Udviklingen i Frankrig, men derigennem ogsaa for
hele det europæiske Aandsliv. Thi fra England er den højeste
Poesi, Trosfriheden, den politiske Frihed, Erfaringsfilosofien og den
nyere Tids største naturvidenskabelige Værk udgaaede, og det er
især gennem Frankrig, at Opmærksomheden er bleven vakt for
alle disse aandelige Skatte.
I „Lettres sur les Anglais* — der straks efter deres Udkomst
paa Fransk dømtes ül at brændes — skildrer Voltaire det
religiøse, politiske, videnskabelige og litterære Liv i Datidens England.
Det er maaske det af hans Værker, som har vakt allermest Opsigt.
Allerede det, at man kunde tage baade de himmelske og de
jordiske Ting paa en helt anden Maade, end man var vant til paa
Fastlandet, vakte Opsigt og Forargelse.
Voltaire fandt i England foruden den herskende Kirke en
Mængde religiøse Sekter, blandt dem endog en (Kvækerne), der
hverken hyldede Treenighedslæren eller havde nogen egentlig
Kultus. Sligt kunde altsaa gaa! Og det viste sig, at de forskellige
Religioners Tilhængere mødtes fredeligt i det borgerlige Liv. Netop
Religionernes Mangfoldighed sikrer Friheden, mener Voltaire: én
Religion alene ville føre til Undertrykkelse; to vilde gensidigt
bekæmpe hinanden; — men nu er der tredive, og saa lever de alle
i Fred og Lykke! — I Videnskaben beundrede Voltaire især John
Lockes Erfaringsfilosofi og Newtons nye Fysik, ved hvilken
Himmellegemernes Bevægelser første Gang førtes tilbage til nøjagtigt
paa-viste Love. Locke og Newton afgav hele Voltaires Liv igennem
Grundlaget for hans Studier og Fremstillinger. Det er Lockes og
Newtons Lære, han forkynder for sine Landsmænd, som havde
slaaet sig til Ro ved deres Descartes. Han tager Ordet for fuld
filosofisk Lærefrihed, idet han hævder, at det er Teologerne, ikke
Filosofferne, der volde Uro i Samfundet. — I Litteraturen er han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
