Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Voltaire som Filosof
imponeret af Shakespeare. Han kalder ham „une génie plein de
force et de fécondité, de naturel et de sublime." Men han mener,
at han har en slet Smag, og at han røber Ukendskab til
dramatiske Regler: derved har han fordærvet det engelske Teater!
Digteren Voltaire havde ikke samme Evne til at lære noget nyt, som
Filosofen Voltaire havde — i det mindste medens han var ung.
Vi maa nu høre noget om Voltaires Liv forud for den
epokegørende engelske Rejse.
François Arouet— saaledes var hans egentlige Navn; Voltaire
var et selvlavet Navn, han antog som ung Mand. Han blev født
i Paris den 21. November 1694. Hans Fader var Notar og senere
Assessor ved en Domstol i Paris. Forældrene var fint
dannede og intellektuelt interesserede Mennesker. De førte et
selskabeligt Hus og omgikkes Tidens skønne og frie Aander. Den
lille Arouet skrev allerede Vers, da han var elleve Aar gammel,
og dette gav Anledning til, at han blev forestillet for den bekendte
Ninon de l’Enclcos. Den skønne Dame, som da var 80 Aar
gammel, udsatte i sit Testamente en Sum til den opvakte Dreng, forat
han kunde købe sig Bøger.
Den Livsanskuelse, som raadede i de Kredse, til hvilke
Voltaires Forældre hørte, var den saakaldte Deisme eller, hvad man
dengang kaldte „den naturlige Religion". Denne naturlige Religion
stilledes i mere eller mindre bestemt Modsætning til den
aabenbarede Religion. Dens væsentlige Indhold var Guds Tilværelse og
Sjælens Udødelighed. Alt hvad der gik ud derover, betragtedes
som overflødigt eller forkasteligt. Denne Tro har Voltaire tidligt
levet sig ind i, og den holdt han fast ved hele sit lange Liv
igennem. Hvad han lærte gennem sine senere Studier, var dels at
stille denne sin Tro i Forhold til Videnskaben, dels at hævde den
under Polemik mod Kirketroen. Allerede før sin engelske Rejse har
han (f. Eks. i Digtet LePour et le Con tre 1722) udtalt sit religiøse
Standpunkt.
Sin Skoledannelse flk han paa et Jesuiterkollegium, hvor
navnligt hans formelle Evner udvikledes. Han følte stedse
Taknemmelighed overfor sine jesuitiske Lærere, saa skarp en Modsætning han
end senere kom i til dem.
Hans Fader vilde have ham til at være Jurist, men han selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
