Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285 Voltaire som Filosof
vilde være Digter. Derved udbrød der en bitter Strid mellem
Fader og Søn, der først endtes, da dennes Tragedie „Oedipe" gjorde
Lykke paa Théåtre Français. Sin digteriske Virksomhed fortsatte
han da med et Heltedigt over den franske Kong Henrik IV, der
forherligedes som Repræsentant for Tolerancen. Dette Digt (La
Henriade, 1724) blev, ligesom saa mange af Voltaires Værker,
forbudt, saasnart det udkom.
Voltaires Stræben gik ud paa at vinde Digterry og derigennem
bane sig Vej til de højeste Kredse, for saa at bruge sin Indflydelse
og Anseelse i Oplysningens Tjeneste. Men det gik ikke saa let.
En hel Række Sammenstød med Mænd af Adelens og Hoffets
Kredse viste den Modsætning, han stadig stod i til dem. 22 Aar
gammel blev han forvist fra Paris paa Grund af et Epigram mod
Prinsregenten, og Aaret efter blev han af en lignende Grund sat
i Bastillen. To Gange lod Hofmænd, der mente sig fornærmede
af ham, deres Lakajer gennemprygle ham. Anden Gang, dette
skete, svarede Voltaire med en Udfordring — men den havde kun
til Følge, at han blev sat i Bastillen. Og da han efter nogle
Maaneders Forløb igen blev sat paa fri Fod, flk han Befaling til at
forlade Paris og foreløbig opholde sig i England. Dette blev da
Anledningen til, at han opdagede det Land, der dengang stod som
Frihedens og de nye Tankers forjættede Land. Det er derfor
blevet sagt om ham, at han først kun var Digter, men at Ulykken
og Landflygtigheden gjorde ham til Filosof.
♦ *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
