Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Steenstrup: Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIESKRIVNINGEN I
REFORMATIONS-AARHTJNDREDET
MED HENBLIK TIL NUTIDENS
ed den Universitetsfest, som holdes til Minde om
den Fornyelse og Udrenselse af vor kristne Tro,
som fandt Sted her i Landet for tre Aarhundreder
og en Del Aartier siden, bringes vi hvert Aar til
at overveje, hvad det var, der da skete, og vi
har den Tid at takke for, hvorledes hine Tiders
Standpunkt var i Sammenligning med vor egen Tid — i Aar
derfor særlig med hvad der har været karakteristisk for det
Tidsafsnit af vor Konges Regering, som i disse Dage er rundet til
Ende. For en Historiker ligger endvidere det Spørgsmaal nær:
Kunde alt det store og mærkelige, der skete paa Troslivets og
paa Kulturens almindelige Omraade ogsaa faa nogen Betydning
for Studiet af Folkenes Fortid og særlig for vort Lands Historie?
Dette Spørgsmaal kommer atter til at berøre et almindeligere:
Under hvilke Forhold vil en Tidsalder, et Folk eller en
menneskelig Personlighed være bedst egnet til at skrive Historie?
Nu kan man vel sige, at der til al litterær Virksomhed maa
høre en vis ydre Ro, og at naar Vaabnene klirre, bliver ogsaa Klio
tavs. Derfor skete der i Frankrig intet paa Historieskrivningens
Omraade paa den franske Revolutions og paa Kejserrigets Tid, da
’) Artiklen gengiver Forf.s Tale ved Universitetets Reformationsfest den 19.
November 1903, faa Dage efter 40-Aarsdagen for Kristian IX’s Tronbestigelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
