Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Monrads Biografi
379
brejdelser mod det og gjorde det ansvarligt for, at det stod saa
slet til herhjemme. Der var snarere en vis Tilbøjelighed hos ham
til at trodse den offentlige Mening. Saaledes skrev han i 1849 til
Tscherning i Anledning af den Upopularitet, for hvilken de begge
dengang var Genstand: „Det hele gør et komisk Indtryk paa
mig, det er nok saa interessant at være Genstand for Uvilje end
Velvilje, det er interessantere at krydse end blot at holde paa
Roret. Det er ogsaa en umaadelig Fordel at begynde en
Virksomhed med en Stemning imod sig, man bliver derved i Stand til at
lægge et langt solidere Grundlag." Nej, han hørte ikke til dem,
der finder sig i at bæres af Strømmen, det var hans gamle Parole:
Kamp og Sejrl — Der var i det hele ikke noget smaaligt ved M.
Han var saaledes ikke forfængelig og der var ingen Fare for, at
han, hvis han nogen Sinde kom til Ære og Værdighed, skulde falde
for den Fristelse, som smaatskaarne Politikere saa ofte ikke kan
modstaa, at pynte sig med Titler og Ordener, som de tidligere
havde ladet saa haant om. Han var ærekær, men ikke mere end
enhver, der ønsker at udrette noget i Verden og at faa sit Navn
reddet fra Forglemmelse. Men han lagde langt mere Vægt paa sin
egen Samvittigheds end paa Historiens Dom, thi, som han sagde,
„den afhænger af hvem der skriver den," og for Resten skænkede
han ikke den Sag nogen videre Tanke, men slog sig til Ro med,
at »enhver dog til sidst faar den Dom, han har fortjent."
Man skulde herefter tro, at en saa betydelig Personlighed
maatte vække Sympati hos alle, der kom i Berøring med ham,
men det var ingenlunde Tilfældet, og faa Mænd er bleven saa
miskendte og har været Genstand for saa haarde og i det væsentlige
saa uretfærdige Domme som Monrad. Det var som havde den
onde Fe villet gøre de mange og skønne Gaver uvirksomme, som
gode Feer havde givet ham paa Vuggen. Paa Mennesker, der ikke
havde Lejlighed eller Evne til at se gennem den ydre Skal,
virkede han snarere frastødende end sympatetisk. De fandt ham
kold og indesluttet, altid udfrittende, aldrig aaben og meddelsom,
kun med Interesse for Sagen, aldrig for Personen. — Hvor urigtige
disse Domme end var, saa er de dog ret vel forklarlige. Hans
Rolighed kunde for fremmede nok tage sig ud som Kulde, hans
Tilbageholdenhed som Ligegyldighed eller Distraktion, øg selv en
Ven som Birkedal undskylder ham med, at .han hørte til dem, der,
naar de kommer ind i de store Verdensforhold, og der spiller en
fremtrædende Rolle, lidt efter lidt bliver fremmede for de mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
