Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
Et Fjog
„Hva’ æ det, der skader hende, Rasmus?"
„Hun æ tyndlivet."
–Der kom Mikkeline ud. Et Par lange Skridt henimod
hende:
„God Dav!"
„God Dav, Rasmus."
Han skyndte sig væk, ildrød i Hovedet Henne ved Laagen
fortrød han det Der vilde han vente og saa følges med hende.
— Saa! — ja, saadan gaar det altid. Der var straks én. At de
dog ikke kunde lade hende gaa! — Naa Gud - ske Lov, det var
bare Christen! Christen var hans Ven. Han havde aldrig drillet
ham; heller aldrig sagt noget grimt om Mikkeline. Han vilde
sende Christen en ekstra god Kardus Tobak til Jul. — Hu—uhm
... han skulde jo have friet i Dag. Ja saa fik han gaa til Gaarden,
naar han havde spist til Middag.–-
–-Sindigen gled Pandekagerne ned en for en, medens
Rasmus spekulerede paa de Ord, der skulde siges. Han vejede og
vragede, tog op igen og forkastede atter: „Ska’ det være vos to",
„vil du ha’ mej", „jeg kan godt li’e dej" og „hva’ mener du om
at være Kærest med mej". — De to første Sentenser lød jo flot
noget hen efter ham, Gardisten, han havde smækket paa Tuden.
Men de var alligevel ligesom ikke gode nok. Da var de to sidste
mere rimelige i en saa alvorlig Sag. Han akviescerede ved: „jeg
kan godt li’e dej" som det, der mest lignede hans egne
Fornemmelser. Der lagde han sig heller ikke saadan helt blot Det var
en temmelig fin Vending, som kunde slaas hen i Spøg, om det
kneb; og hvis hun saa vilde, kunde hun gaa ham i Møde og sige:
„det kan jeg og dej".
Han tørrede Munden og gik.
— Det var for Resten rart, om Gaarden havde ligget lidt længer
borte. Det var ligesom at have for kort Tilløb til et Spring over
en Vandgrøft. Naar han nu kun kunde komme af med det! — Hvis
han kom til at passere den Telegrafpæl, idet han satte det venstre
Ben frem (han var Venstremand) saa fik han sagt det. — Jo,
netop! Han skød lidt stærkere Fart — Han kunde nok lide at
prøve med en Pæl til. Det blev det højre! Nu maatte der
forsøges ved dem alle. Han var nærved at faa St Vejtsdans.
Da han tumlede ind ad Porten, var han ør i Hovedet. Han
havde glemt, hvad han vilde, af bare Pine over det.
Han gik ind ad Bryggersdøren, gennem Køkkenet ind i Folke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
