Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Melville: Hvaljagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786
Hvaljagt
bag ud i Luften som for at holde Ligevægten; men han styrede sin
Aare saa sikkert som paa tusinde Jagttog, før den hvide Hval
lemlæstede ham. Paa én Gang gjorde den strakte Arm en særlig
Drejning og standsede bråt og Baadens fem Aarer skoddede alle
samtidig. Baad og Mandskab red urørlig paa Søen. De tre spredte
Baade agterude stoppede straks. Hvalerne var uventet gaaet lukt
ned i det blaa; det kunde man ikke skelne længere borte fra, men
Achab, som var nærmere, havde mærket det.
„Hver Mand se ud langs sin Aare!" raabte Starbuck. „Du,
Quiqueg, staa op!"
Sydhavsboen sprang smidig op paa den høje trekantede Kasse
i Boven og stod oprejst, anspændt og ivrig stirrende mod det
Sted, hvor Byttet sidst lod sig til Syne. Agterst ude paa den
trekantede Tofte ijævne med Lønningen fulgte Starbuck koldsindig og
hændig de vippende Kast, hans Spaan af en Baad gjorde, og saa’
tavs mod Havets uhyre blaanende Øje.
Ikke langt derfra laa Flasks Baad aandeløs stille. Dens Styrer
stod flot paa Toppen af den stærke Pæl, der er fæstnet i Kølen
og løfter sig et Par Fod over Agtertoften. Den bruges til at tage
Tørn med Hvallinen. Toppen var ikke bredere end en
Haand-flade, saa Flask deroppe saa’ ud, som stod han paa Masten af et
Skib, der var sunket til Fløjknappen. Flask var lille og stumpet,
men den lille Flask var fuld af høj Ærgerrighed, saa Pladsen paa
Pælen var ikke Flask nok.
„Jeg kan ikke se tre Søer ud; stik en Aare op dér, og lad
mig komme til Vejrs paa den."
Daggu, Neger-Harpunéren, lod sig hastig glide agterud, med
Hænderne hver paa sin Lønning for at holde sig støt — han rejste
sig op og tilbød sine høje Skuldre til Udkigsplads:
„Saa god en Mastetop som nogen, Styrmand. Vil De op?"
„Det vil jeg, og Tak skal du ha’, min brave; men jeg vilde
bare ønske, du var halvhundrede Fod højere."
Negerkæmpen plantede sine Fødder fast mod hver sin Side af
Baaden, bøjede sig en Kende og bød sin flade Haand til Flasks
Fod, lagde hans Haand paa sit sorte Krushoved, og satte med et
rask Tag den lille Mand trygt paa sine Skuldre. Og der stod nu
Flask, mens Daggus ene løftede Arm ydede ham et Brystværn
til Støtte.
For en ny Mand er det altid mærkeligt at se, med hvor tilvant
og ubevidst en Dygtighed Hvalfangeren kan staa oprejst i sin Baad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
