Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Melville: Hvaljagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvaljagt
787
selv naar han tumles om i de lunefuldeste, mest oprørske og
krydsløbende Søer. Endnu særere at se ham vippe paa Toppen af
Pælen. Men Synet af lille Flask paa den vældige Daggu var
end forunderligere. Der var en rolig og naturlig barbarisk Storhed
over den stovte Neger, mens han lod sit pragtfulde Legeme svinge
i Takt med de rullende Søer. Paa hans brede Ryg syntes den
lyshaarede Flask et Snefnug. Bæreren saa ædlere ud end Rytteren.
Den essige pralende lille Flask stampede nu og da utaalmodig; det
fik ikke Negerens mægtige Bryst til at aande et Drag hurtigere.
Stubb, den tredje Styrmand, røbede ingen saadan fjerntstirrende
Higen. Hvalerne kunde have taget sig en af deres regelmæssige
Dukkerter; det var ikke sagt, de var bleven skræmte under. Saa
valgte Stubb, som han i saadanne Tilfælde havde for Skik, at
forkorte den kedelige Ventetid med sin Pibe. Han tog den ned fra
sit Hattebaand, hvor den altid sad paaskøns som en Fjer. Han
ladede den og stoppede Ladningen fast med Tommelen; men næppe
havde han tændt en Fyrstik mod sin Haands skruppede Sandpapir,
før Tashtego, hans indianske Harpunér, hvis Øjne havde været
rettede mod Luv som to Fiksstjerner, pludselig som et Lys faldt
ned paa sit Sæde og raabte i hastig Ophidselse: „Ned! ned alle og
afsted! — der er de!"
I det Øjeblik vilde en Landbo ikke have kunnet se nogen
Hval, han vilde ikke have set saa meget som Tegn paa en Sild,
— kun en urolig Stump grønhvidt Vand og tynde, spredte
Dampsprøjt, som svævede derover og opløst blæstes ned mod Læ,
ligesom drivende Sprøjt fra hvide rullende Bølger. Luften rundt om
skælvede og dirrede pludselig som Luften over stærkt hedede
Jernplader. Under denne atmosfæriske Bølgen og Hvirvlen, delvis
ogsaa under et tyndt Lag Vand, svømmede Hvalerne. Røgstraalerne,
de sprøjtede ud, saas foran de øvrige Tegn som deres Forløbere
og Udridere.
Alle fire Baade forfulgte nu skrapt den ene Plet urolig Vand
og Luft. Men det saa’ godt ud til, at den vilde løbe fra dem; den
fløj videre og videre som et Mylr af Bobler, der hvirvler sammen
ned ad en stejl Strøm fra Bjergene.
„Hal, hal, kære Venner," sagde Starbuck til sine Folk i den
sagteste, men mest anspændt ihærdige Hvisken; hans skarpe faste
Øjekast rettedes lige ud over Boven næsten som to synlige Naale
paa usvigelige Kompasser. Han sagde ikke stort til sit Mandskab
for Resten; de sagde heller ikke noget til ham. Stilheden i Baaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
