Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
Jens Baggesen
Rasmus Glad, vor første Turist, (som han ikke kendte), og i den
kvikke Anders Bording fra Frederik III’s Tid, som han
beundrede. Hans Efterfølgere er f. Eks. Chr. Winthers Folmer Sanger,
der fortsætter hans „Citherspiller", og Drachmanns farende
Svend, hvis Tone først er anslaaet af hans „Skærslipper". Og
Baggesen var ikke blot en saadan farende og forelsket Svend
paa Papiret, som mange af hans Brødre i Horats. Han var hele
sit Liv igennem en Europa-Vandrer — en af hans Venner sagde
om ham, at han var som den Mand, til hvem hans Fader skrev
et Brev med Udskrift: „Til min kære Søn, ridende paa en hvid
Hest i Brabant". Og han var altid forelsket, fra han som
syv-aars Purk efter eget utrolige Sigende gjorde Forsøg paa at
drukne sig af ulykkelig Kærlighed, indtil han som gammel Mand
følte sig befriet fra Støvet ved en overjordisk Forelskelse. Hele
Livet igennem levede han — Kone-Manden (uxorius) eller
„Pigernes Jens", som han med endnu bedre Ret, kalder sig —
aandelig talt af „ulykkelig Kærlighed", besynderlige
sanseligt-usanselige Forelskelser, hvis Pirring var ham lige saa nødvendig
som Snustobak. Der er Flugt i Baggesens Vers, fordi der var
Fart i hans Liv. Han er den, der først faar det danske Sprog
til at danse i „Vers, der trækkes ud og ind alt efter Musens
løjerlige Sind". Der findes ikke paa Dansk noget saa fejende og
flyvende som disse Baggesenske Vers, hvor lette Indfald og
dybe Tanker farer af Sted som Blade for Vinden. Hvad han
selv har sagt om denne Side af sit Væsen:
Thi. hvad er jeg? Iblandt Anakreoner
Den mindste. Dog
Fra mine kyste Læbers Bæven toner,
Som Vestvind-Susen gennem Skovens Kroner,
Henvirvlet af sig selv, det danske Sprog. —
vil enhver’ der har Øre for et andet Dansk end det, vi netop
nu bruger i vore Aviser, kunne underskrive.
Men denne anden Baggesen fremkalder nødvendigvis en
tredje. En Anakreontiker, en Drikkeviseforfatter plejer at være
en godmodig Mand og en brodløs Forfatter. Men Baggesen var
ikke, hvad man kalder godmodig, som Menneske, og han
manglede ikke Brod som Skribent. Hans „Gratie", som han er saa
glad over, var ikke af den Art, der smelter i Munden som Sukker.
Hans Vid, hans Aand var Salt. Der var lange Tider af hans Liv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
