Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hagen Hohlenberg: Schumann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834
Schumann
klang og ved den dunkle orkester- eller kvartetagtige Fordobling
i Dybden, giver dette Thema en første, vag Forudanelse om
Brahms. Dets Karakter er som en hemmelighedsfuld, fortrolig
Tilstaaelse, som et Ord, der hviskes i varmt Tusmørke under en
Stribe Aftenhimmel eller ved Skæret af en ensom Lampe. Det
er som altfor fuldt af Lykke. Dette Tema skyldes Clara Wieck.
Det er, som om den Række Kompositioner, her er omtalt,
kun aandede dette ene Navn ud. Med usynlig Skrift staar det
slynget ind i dem alle. Ved at ofre Schumann og hans Kunst
hele sit Liv har Clara Wieck kun givet tilbage, hvad hun selv
har modtaget af Skatte. Meget tidlig dukker Claras Barneprofil
op i Schumanns Breve og Skrifter; skælmsk og alvorlig, snart
kaad og snart dybsindig, altid yndefuld. Det var paa den Tid,
hvor hun som tiaarig henrev Tyskerne til Hovedrysten over
Vidunderbarnet og det „sværeste svære, hvormed hun som i
Leg omslynger Publikum som med Blomsterkæder". Aar for
Aar voksede hendes Ry, især efter at hun havde indført Chopin
i tyske Koncertsale. „Hun drog tidlig Isissløret af. Barnet ser
roligt op — den ældre vilde maaske blændes af Glansen," skrev
Schumann om hende. At hun allerede som Barn havde stor
Magt over hans Sind, er sikkert. Fra hendes halvvoksne Alder,
hvor hans store Kærlighed til hende vaagnede, efter at
Forholdet til Ernestina Fricken var løst, blev hun næsten alene
Driv-fjeren i al hans Skaben. Under den seks Aar lange, ofte nok
haabløse Kamp, han maatte kæmpe om hende, opstod de
skønneste af hans Klaverkompositioner, fra Davidsbündlerdansene
indtil Faschingschwank. „Visselig maa min Musik indeholde mangt
og meget om de Kampe, Clara har kostet mig," skriver han.
„Koncerten (F-moll-Sonaten er ment), Sonaten (Op. 11),
Davidsbündlerdansene, Kreisleriana og Novelletterne har hun næsten
alene foranlediget." Et inderligt Samarbejde knyttede dem til
hinanden. Ofte gaar Claras Temaer igen i hans Kompositioner.
Med sine Romancer for Klaver ligesom rører han Bunden
af det Dyb, hans Klaverkunst havde loddet. De er Sange uden
Ord, og deres Toner er purpurrøde og bronzebrune eller
blaalig-grønne som dunkelt Vand. Med dem træder han ind i sin
Manddomsperiode og er fra nu af ikke længere den famlende og
søgende, men Mesteren. A-moll-Koncerten for Klaver viser ham
fuldtud som saadan. Klaveret spiller her en mere kvindelig Rolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
