Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forgiftning af Brød. - Om Smørdannelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Brød, er det nødvendigt at overgyde Brødet med
chemisk reen concentreret Svovlsyre. Man tilsætter saameget, som
Brødet kan opsuge. Dernæst opvarmer man saalænge i
Sandbad, at Massen forkulles og næsten er tør. De sure
Dampe, nemlig Svovlsyrlingen, der udvikler sig ved Reduction
af Svovlsyren ved Brødets organiske Substans, og Saltsyre,
som stammer fra Kogsaltet, maa ledes ud i en stærkt
trækkende Skorsteen.
Den afkjølede Masse udtrækkes med destilleret Vand, og
Udtrækket inddamper man til Tørhed i en Porcellainskaal.
Det Tilbageblevne skylles med Vand ned i en Platindigel og
bortdampes over en Lampe baade Vandet og Svovlsyren. Resten
opløser man dernæst i Vand med Tilsætning af nogle Draaber
Svovlsyre, derefter tilsætter man eddikesuurt Natron i
Overskud og behandler med Svovlbrinte. Zinken bundfældes som
Svovlzink med en ringe Tilsætning af Jern, som let fjernes.
Filtratet fra Svovlzinken indeholder Leerjord, som stammer
fra Alun og kan bestemmes paa sædvanlig Maade.
Kobber kan man paavise ved at brænde Brødet til
Aske, udtrække Asken med Salpeter-Saltsyre, hvorved det i
iltet Tilstand gaaer over i den sure Opløsning, hvor det er
let at paavise. Formoder man Kobber i Brødet, kan man
foreløbigt behandle en Prøve af samme med en Opløsning af
guult Cyanjernkalium, hvormed man da hyppigt strax faaer
den bekjendte Reaction, idet Brødet farves rødt af rødt
Ferrocyankobber. (Polyt. Centralblatt. 1870. S. 1567 efter
Dingler. Polyt Journal, Bd. 197. S. 530).
A. T.
Om Smørdannelsen, af Baumhauer.
De fleste Landmænd mene, at Smørret kun udskiller sig ved
Kjærningen, naar Mælken er suur; Chemikeren derimod veed, at
ogsaa sød Mælk giver Smør ved Kjærningen, men antager, at
Mælken bliver suur ved den stærke Sammenrystning med
Luft, og at den dannede Mælkesyre opløser Mælkekuglemes
hindeagtige Hylster, hvis Indhold derved bliver frit og kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
