- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
62

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Smørdannelsen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samle sig til Smør. Denne Anskuelse er dog ifølge
Baumhauers Forsøg urigtig. Han tog nemlig Mælk, som om
Morgenen Kl. 4 var malket paa Marken med den
Forsigtighed, at den skummede saa lidt som muligt i Spanden,
og lod den bringe i Laboratoriet, uden at den udsattes for nogen
Rystelse. Den reagerede neutralt i Berøring med
Reagenspapir i de første Secunder; senere indtraadte suur Reaction.
Man kan imidlertid kun tage Hensyn til den første
Indvirkning; thi Mælk, som i meget tynde Lag er i Berøring
med Luften, som Tilfældet er, naar den befugter et Stykke
Papir, bliver meget snart suur, og de afvigende Angivelser,
man træffer med Hensyn til Mælkens Reaction, kunne
maaskee forklares ved, at den nævnte Omstændighed ikke
er taget i Betragtning. I Flasker, som rummede to
Potter, blev der nu fyldt een Pot Mælk. I een Flaske
hældte man nogle Draaber Mælkesyre, en anden fik ingen
Tilsætning, til en tredie satte man en Opløsning af kulsuurt
Kali, saaledes at den reagerede alkalisk (dog havde denne
Reaction lidt efter forvandlet sig til suur, og strax efter
Smørdannelsen var den bleven neutral); en fjerde Flaske fik
en betydeligt større Tilsætning af kulsuurt Kali, saaat der
efter Kjærningen var alkalisk Reaction. Mælkens Varmegrad var
21° C. Flaskerne bleve derpaa af fire Mand rystede kraftigt
i eet Minut og derpaa hensatte. Indvendigt paa Flaskernes
Sider viste der sig kornede, vorteformede Masser, der under
Mikroskopet saae ud som store Fedtdraaber af oval eller
uregelmæssig, i Almindelighed morbæragtig Form, og som
lode sig trykke flade imellem to Glasplader. Ved ny
Rystning i eet Minut tiltoge de slimede Masser i alle Flasker
ligemeget i Størrelse, og saaledes fremdeles ved hver
Gjentagelse. Efter den tiende (eet Minut varige) Rystning vare
de blevne temmelig omfangsrige, og efter den attende viste
der sig i hver Flaske smaa gule Smørklumper af Størrelse
som en Ært. Under Mikroskopet viste Smørret samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free