Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Gjæring, af Liebig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Maade igjen, d. e. filtrerer Gjæren fra, bortdamper
Halvdelen, tilsætter igjen Sukker og et Spor af Gjær[1], gjentages
Phænomenet; der indtræder igjen Gjæring og Dannelsen af
ny Gjær. Faa denne Maade er det lykkedes Liebig i en og
samme Vædske 4 Gange efter hverandre at faae dannet fuldt
virksom Gjær, som altsaa forholdt sig til Sukkervand som
frisk Gjær. Den eneste Forsigtighed, man maa anvende,
er efter Tilendebringelsen af den første og de
efterfølgende Gjæringer nøiagtigt at neutralisere den filtrerede
og afdampede Opløsning med kulsuurt Kali; de gjærende
Vædsker ere altid sure, og Syremængden førøges
altsaa absolut for hver Gjæring og relativt paa Grund af
Fordampningen. Varigheden af Gjæringen ved ringe Gjærmængder,
eller den saakaldte Eftergjæring, beroer altsaa derpaa, at den
qvælstof- og svovlholdende Bestanddeel, som fra Cellerne træder
over i Vædsken, og som alene ikke har Evne til at spalte
Sukker i Kulsyre og Alkohol, faaer denne Evne tilbage ved
at tjene som Næringsstof for nye Celler, saaat den i Cellen
selv igjen antager den Forbindelses Form, i hvilken den
fremkalder Sukkerets Decomposition. Under Gjæringen indtræder
der i Gjærcellerne en Deling af det qvælstofholdende
Celleindhold, en Deel bliver tilbage i den uvirksom gjorte Gjær i
uopløselig Tilstand, og dette er Grunden til, at Gjærens
Virkning tilsidst har en Grændse.
Liebigs Anskuelser om Gjærens Virkninger ere
efter alt Dette følgende. Gjæren bestaaer af Planteceller,
som udvikle og formere sig i en Vædske, der indeholder
Sukker og et Albuminat eller et fra Albuminet stammende
Legeme; Hovedmassen af Celleindholdet bestaaer af en
Forbindelse af et qvælstof- og svovlholdendt Legeme med et
Kulhydrat eller Sukker. I Gjæren indtræder fra det Øjeblik,
da den er færdigt dannet og i reent Vand overlades til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
