Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Gjæring, af Liebig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig selv, en moleculær Bevægelse, som yttrer sig ved en
Omflytning af Celleindholdets Bestanddele.
Det i samme tilstedeværende Kulhydrat (eller Sukker) spaltes
i Kulsyre og Alkohol, og en ringe Deel af dets qvælstof- og
svovlholdende Bestanddeel bliver opløselig og vedligeholder i
Vædsken den i samme indtraadte Moleculærbevægelse; derfor
har dette Stof Evnen til at omdanne Rørsukker til Druesukker;
tilsættes Rørsukker til en Blanding af Gjær og Vand, omdannes
det først til Druesukker, og de igjennem Gjærens Cellevægge
indtrængende Sukkerdele forholde sig i Cellen selv som det
Sukker eller Kulhydrat, som udgjør en Bestanddeel af
Celleindholdet. De spaltes her som Følge af den Virksomhed, de
ere Gjenstand for, i Alkohol og Kulsyre (eller Ravsyre,
Glycerin og Kulsyre); der indtræder altsaa, som man da siger,
en Gjæring af Sukkeret. Planteorganismens Betydning for
Gjæringen synes herefter altsaa at være klar, idet kun ved
dens Hjælp et Albuminat og Sukker i den Vædske, hvori
Gjærsvampen udvikler sig, forbigaaende kunne træde sammen
til den eiendommelige Forbindelse, eller om man vil i den
løse Form, i hvilken de alene som Bestanddele af Gjærsvampen
kunne udøve en Virkning paa Sukkeret. Voxer denne ikke
mere, løsnes det Baand, som holder Celleindholdets
Bestanddele sammen, og det er den i samme indtraadte Bevægelse,
hvorved Gjærcellerne bevirke en Forskydning eller Spaltning
af Elementerne i Sukkeret eller i andre organiske Moleculer.
Liebig berører endnu Pasteurs Undersøgelser, ifølge hvilke
Gjæren fremkalder Gjæring og udvikler sig i Blandinger af
viinsuur Ammoniak, Sukker og Gjærens Askebestanddele.
Denne Kjendsgjerning vilde være af stor physiologisk
Betydning, fordi den vilde godtgjøre, at Gjærsvampen, der ligesom
andre Snyltesvampe efter de bestaaende Anskuelser til sin
Forplantning bruger foruden Phosphater et Albuminat eller et
deraf afledet Stof, var istand til at danne sit qvælstofholdende
Stof af Ammoniak. Men Liebig tvivler om Beviiskraften i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
