Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Gjæring, af Liebig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke miste sin Evne til at gjære; han fandt, at der efter 12
Timers forløb havde udviklet sig noget Kulsyre, og at
Sukkeret tildeels gaaer over til en organisk Syre, hvis Natur
han ikke har bestemt nærmere. Af en af disse Blandinger
afdestilleredes 25 Cubikcentimetre og Destillatets Vægtfylde
fandtes liig 0,99968; noget Alkohol kunde ogsaa paavises heri.
Der er altsaa utvivlsomt indtraadt en Decomposition, men
dog maa Alkoholdannelsen sandsynligviis kun tilskrives den
tilsatte Gjær. Gjæringen ligner i sin hele Gang slet ikke den,
som indfinder sig i en Sukkeropløsning, hvortil man har sat
saa meget qvælstofholdende Stof, som svarer til
Qvælstofmængden i 0,1 Gram neutral viinsuur Ammoniak = 15,2
Milligram Qvælstof. I en Blanding af t. Ex. 100 Cc.
Sukkervand, hvori der findes 5 Gram Sukker, og 10 Cc. af et Afkog
af frisk Gjær, indtræder efter Tilsætning af et Spor af Gjær
tydelig Gjæring efter 8 Timers Forløb. Der indtræder en
uafbrudt, men langsom Udvikling af Kulsyreblærer, og
Bunden bedækker sig med et tydeligt Lag meget hvid Gjær,
hvis Tykkelse tiltager, indtil alt Sukker er decomponeret
Pasteur har rigtignok veiet det Bundfald, han har faaet ved
sine Forsøg, men han har ikke givet Beviis for, at de 43
Milligram, han fik, have været ægte Ølgjær; han maatte have
bragt dette Bundfald i Berøring med Sukkervand for at vise,
at det i Virkeligheden bestod af »Torvula cererisiæ«, som da
vilde have bragt Sukkeret til at gjære. Fremdeles er det
paafaldende, at Pasteur paastaaer at have frembragt Gjær i Blandinger,
som ikke indeholde Svovl. Svovlfri Gjær gives nemlig ikke;
Gjærens Hovedbestanddeel er et qvælstofholdigt Stof, som
indeholder ligesaameget eller mere Svovl som Caseinet.
Men nu indeholder hverken Sukker eller viinsuur Ammoniak
Svovl, og Gjærvædsken er i Reglen ganske svovlfri; men selv
om denne sidste indeholdt en kjendelig Mængde Svovlsyre,
var den Anskuelse, at Svampen kunde decomponere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>