Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Gjæring, af Liebig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa samme Maade som rene Platinflader. Intet kan her være
klarere end, at Brintens Iltning i Berøring med raadnende
Stoffer og Ilt er en reent chemisk Proces, som er bleven
nærmere belyst ved Schönbeins Forsøg og forklaret ved
Dannelsen af ozoniseret Ilt eller Brintoverilte. Iltningen af Ammoniak
til Salpetersyre, naar alkaliske Baser og Humusjord er tilstede,
hviler paa samme Grund. De forraadnende Stoffer fortætte
efter Liebigs Anskuelser Luftens Ilt og sætte den i en
Tilstand, i hvilken den er istand til at indgaae Forbindelser
med andre Legemer, som uden Mellemkomst af Stoffer, som
tiltrække Ilten, ikke forbinde sig med denne ved lavere
Varmegrader.
Tænker man sig i Saussures Forsøg istedetfor Brint
Viinaand i Berøring med raadnende Træ eller en paa samme
Maade virkende organisk Substans, har man Forklaringen af
Eddikesyrens Dannelse af Alkohol. Alkoholen bliver, derved
at dens Brint iltes, først til Aldehyd, som dernæst for sig
ved at optage mere Ilt gaaer over til Eddikesyre. Herpaa
beroer Snareddikefabrikationen, ved hvilken som bekjendt
fortyndet Spiritus bringes i Berøring med Høvlspaaner
og Luft. Ifølge Liebigs Iagttagelser dannes derved ikke
Mycoderma aceti. Dette viste sig ved Undersøgelsen af en
Bøgehøvlspaan, som var taget fra det underste Lag i en
Edddikedanner, der havde været igang uafbrudt i 25
Aar. Den var aldeles fri for Mycoderma aceti. Efter
Fabrikantens Angivelse blev der i Eddikedanneren hvert Aar
omdannet 125 Hectoliter Viin til Eddikesyre. Naar nu
Eddikesyrens Dannelse var betinget af Eddikemoderens Væxt
og Udvikling, turde man vel antage, at denne Svamp maatte
formere sig med Mængden af dannet Eddikesyre. Dette
indtræder vel, naar der anvendes Viin og især gjæret Ølmæsk,
som indeholder rigelige Mængder qvælstofholdende Stoffer og
phosphorsure Salte; deres Fremtræden er en Kilde til stadig
Forstyrrelse i de Fabriker, som anvende Ølmæsk til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>