- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
356

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Professor C. Barfoeds Undersøgelser over Dextrin.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev nemlig fyldt 3/4 med Qviksølv og Resten med en vandig
Opløsning af Dextrin, som var udrørt med lidt frisk udvasket
Gjær [1], hvorpaa Glasset blev stillet omvendt i en Skaal med
Qviksølv; for Controllens Skyld blev der i samme Skaal
anbragt et andet lignende Glas, i hvilket der over Qviksølvet
kun fandtes Vand og Gjær i samme Forhold som i det første.
Skaalen stilledes i et Sandbad, som kunde opvarmes, eller
henstilledes paa et varmt Sted. Efter denne Methode
anstilledes to Forsøg hver Gang med 0,5 Gram Dextrin i 5
Cubikcentimetre Vand, hvori var udrørt 0,75 Gram Gjær. Ved det
ene Forsøg opvarmedes Glasset til 25°, hvorved Gjæringen
indtraadte efter en halv Times Forløb, og det henstod da i
28 Timer ved Laboratoriets Varmegrad (c. 20° C., i
Forsommeren 1870). Der udvikledes 20CC Luft, som paa et Spor nær
- atmosphærisk Luft fra Glasset - absorberedes af Natron.
I Controlglasset havde der kun samlet sig saameget som et
Knappenaalshoved Luft. I det andet Forsøg henstod Glasset,
efter ligeledes at være opvarmet til 25°, ved Laboratoriets
Varmegrad (i Foraaret 1871), der om Dagen steg til 18°, men
om Natten sank til 8°. Efter 14 Dages Forløb var al Vædske
og Qviksølv trængt ud af Glasset, og Luften, 40CC,
absorberedes paa en lille Perle nær af Kali; i Controlglasset havde slet
ingen Luft samlet sig. Antages det, ligesom for Sukkerets
Vedkommende, at 1/3 af Dextrinets Kulstof omdannes til
Kulsyre, svarer den udviklede Kulsyremængde til henholdsviis 13
og 26 Procent af den hele Dextrinmængde.

Medens ved disse to Forsøg den udviklede Luft blev
undersøgt og befundet at være Kulsyre, blev ved to andre


[1] Da Gjæren, som den gaaer i Handelen, let kan være ureen og give
Anledning til Udvikling af en kjendelig Mængde Kulsyre ved at
henstaae med Vand alene, blev den ved alle Forsøg udvasket, først ved
Udrøring med Vand og Afhældning, og derpaa gjentagne Gange paa et
Filter under Anvendelse af Bunsens Luftpompe. Da den selv i denne
Tilstand meget snart antager en suur Reaction i Luften, blev den hver
Gang benyttet umiddelbart efter Udvaskningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free