Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hefte - Dupuy de Lômes nye Luftskib og Prøvefarten med samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Apparater, Dupuy de Lôme benyttede til at maale
Luftskibets egen Hastighed, til at constatere denne Hastigheds
Retning, og paa den anden Side at bestemme Bevægelsens
Retning i Forhold til Jorden og Hastigheden, som gjaldt for
denne Bevægelse.
Luftskibets egen Hastighed blev bestemt ved Hjælp af
et lille Anemometer, bestaaende af en firevinget Skrue, og
hvis Constanter vare bestemte ved at bevæge Anemometret
med en bekjendt Hastighed i et Locale, som var beskyttet
mod Luftstrømninger.
Luftskibets Cours iagttoges paa samme Maade som i ethvert
Skib ved Hjælp af et Compas, som var anbragt i Gondolen.
Til at maale Luftskibets Route i Forhold til Jorden
benyttedes et Marinecompas (»boussole d’embarcation de la
marine«); paa een af dettes Sideflader blev befæstet et lille
Brædt parallelt med det lodrette Plan gjennem Compasstregen.
Den øverste smalle Kant af dette Brædt var malet sort, den
lodrette Flade hvid; paa denne Maade er det meget let at
sikkre sig, at Synslinien ligger i det omtalte lodrette Plan.
Hvad den lodrette Stilling af dette Plan angaaer, er denne
en naturlig Følge af Boussolens Ophængning, idet man
holder den frit i Haanden. Bemærker man nu paa Jorden en
kjendelig Gjenstand, som bevæger sig henunder Iagttageren,
dreier man Boussolens Brædt i Retning af denne Gjenstand,
naar den er kommet et godt Stykke udenfor den lodrette
Linie, og paa Boussolen afløser man da ligefrem Routen.
Den samme Observation giver Luftskibets Hastighed paa
Jorden, som Function af Høiden, paa følgende Maade: Paa
det omtalte Brædt ere befæstede tre Metalnaale, som danne
en Triangel, hvis Høide er dobbelt saa stor som dens
vandrette Grundlinie. Paa et Secunduhr iagttager man Øjeblikket,
da den omtalte Gjenstand passerer Forlængelsen af den
Trekantside, som er nærmest Verticalen; derpaa ligeledes
Øieblikket for Gjennemgangen gjennem Forlængelsen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
