Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Hefte - Det amerikanske saakaldte Graham-Brød, tilberedt af skraaet Rom uden Gjæringsmiddel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
usigtet Meel, disse Sygdomme kun sjeldent indfinde sig.
Speciellere Iagttagelser viste da ogsaa, at netop Cellulosen,
som ved Melets Sigtning næsten ganske bliver tilbage i Kliden
(i fiint Hvedemeel findes kun 2-3 Procent, ved Korn elier
Meelskraa c. 7 Procent), mod den hidtil almindelige
Anskuelse er meget nødvendig til en fuldstændig og let Fordøjelse
af Brødet og Udstødning af Fæces, om den end ikke bliver
assimileret, d. e. optaget i Blodet derved. Denne Anskuelse
vandt dog kun langsomt Indgang, og Forslagene til Forbedring
gik i Begyndelsen vidt fra hverandre. Nogle vilde kun
benytte et Udtræk af Kliden til Æltning med Melet og gjøre
Gjæringen overflødig ved at ælte Deigen med Kulsyre-Vand
(Exempel herpaa er det engelske Luftbrød); Andre, saaledes Liebig
og Horsford, foreslog igjen at tilsætte en passende Mængde Klid
til det sigtede Meel og erstatte Gjæringen ved til Deigen
at sætte Chemikalier, der udviklede Kulsyre, (enten Soda
og Saltsyre efter Liebigs Forslag eller suur phosphorsuur Kalk
med noget Magnesia, tvekulsuurt Natron og Chlorkalium efter
Horsford.) Atter Andre, saaledes den amerikanske Physiolog
Graham, foreslog blot at skraae Kornet og derpaa simpelthen
at ælte det med Vand og bage Deigen. Deigens
Imprægnering med Kulsyre efter den første Methode er
forbundet med nogen Vanskelighed, frembyder desuden kun ringe
Fordeel, saaat den ikke passer til det store Forbrug. Ogsaa
Liebig-Horsfords Methode strander paa Vanskeligheden ved
nøiagtigt at træffe Forholdet mellem de forskjellige
Chemikalier, hvortil kommer, at disse kunne indeholde giftige Stoffer,
saasom Arsenik; Blandingen af Melet med Kliden i Constant
Forhold maa ogsaa passes. Derimod er Graham-Brødet i
forholdsviis kort Tid kommet meget i Brug, ikke blot i
Nordamerika, men ogsaa i England, Tyskland, Østerrig, Schweiz og
andre Lande.
Til dette Brøds Fremstilling bruges hovedsageligt Hvede,
skiøndt ogsaa andre Kornsorter, saasom Rug og Mais ret godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
