Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysens Anvendelse paa Himmellegemerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Lysbølgerne formindskes eller forøges, og derved
forandres Brydningen i Spectroskopets Prisme. Hvor
rimelig denne Forklaring end synes, er det dog,
som Prof. d’Arrest bemærker, noget misligt, at denne
Virkning kun iagttages paa den blaagrønne Stribe,
da Bevægelsen skulde influere ligesaa vel paa de
andre Linier som paa den nævnte, hvilket dog næppe
er iagttaget af nogen Astronom. Ved at gaae ud fra,
at den omtalte Forklaring er den rigtige, findes af
de største iagttagne Forandringer i Liniens Form,
at Hastigheden i en saadan Hvirvelstorm kan stige
til 14 Miil i Secundet, en Hastighed, der selv i
Forhold til den Hastighed, hvormed et Punct i
Solæquatoren bevæger sig, omtrent 1/4 Miil i Secundet,
maa betragtes som overmaade stor.
De forholdsviis mørke Dele af Solskiven, som
have faaet Navn af Solpletter, have allerede
været iagttagne for over 200 Aar siden, og man har,
navnligt siden Spectralanalysen er blevet anvendt
paa Himmellegemerne beskjæftiget sig meget med dem.
Forskjellige Eiendommeligheder, man har troet at finde
i deres Spectrum, ere blevne udtydede paa forskjellige
Maader af Astronomerne; Prof. d’Arrest har ogsaa
havt sin Opmærksomhed henvendt paa dette Punct, men
har intet fundet, som kunde give nogen Oplysning om
deres Natur; han har vel seet de mørke Linier ligesom
udvide sig, naar det analyserede Lys udgik fra en
Solplet, men dette kan uden Vanskelighed forklares af
Irradiationen. Sees de mørke Linier i et almindeligt
Solspectrum, vise de sig paa Grund af det stærke Lys,
der omgiver dem, smallere end de i Virkeligheden
ere, men jo mindre stærkt lysende Omgivelserne ere,
desto bredere ville de synes, og det er netop hvad
man iagttager for Solpletternes Vedkommende.
I Aaret 1868, den 29de August, undersøgte Huggins
en af de lyseste Taagestjerner og fandt da, at dens
Spectrum bestod af 3 lyse Linier. Da et saadant
Spectrum kun kan hidrøre fra glødende Luftarter,
eftersom de faste og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
