Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undersøgelser over den alkoholiske Gjæring, af J. Dumas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sukker, altsaa dannes 5 Milligram Alkohol. Hvormange
Celler maae da ikke dagligt arbeide ved Tilberedningen
af vort Brød og vore alkoholiske Drikke?
Da det saaledes var givet, at Gjæringen er et
aldeles regelmæssigt forløbende Phænomen, kunde de
forskjellige Stoffers Indvirkning undersøges med Sikkerhed,
Undersøgelsen gav følgende Resultat.
De neutrale Luftarter modificere ikke Gjærens Kraft.
Syrerne, Baserne og Saltene kunne udøve en
fremskyndende, hemmende, forstyrrende eller
ødelæggende Indflydelse, men det er dog sjældent,
at Gjærens Kraft forøges.
Meget fortyndede Syrer forandre den ikke; men i større
Mængde forstyrre de den.
Undersøgelsen af Saltenes og analoge Forbindelsers
Virkning paa Ølgjæren og paa Gjæringens Forløb frembød
interessante Resultater. Man tilberedte Opløsninger,
mættede i Kulden, udrørte Gjæren med samme, lod
henstaae i tre Dage, afheldte Vædsken og erstattede
den med en Sukkeropløsning med 10 Procent Sukker. I
dette Tilfælde er der forskjellige Virkninger at
skjelne imellem, nemlig Saltopløsningens Indvirkning
paa Gjæren, Sukkeropløsningens Indvirkning paa de med
Saltopløsning gjennemtrængte Gjærceller, og endeligt
den saaledes modificerede Gjærs Indvirkning paa
Sukkeropløsningen.
Mange Salte, navnligt Kalisalte, forandre, selv i
stærke Opløsninger, ikke Gjæren, som ogsaa holder
sig svævende i samme. Rystes Gjæren derimod med
en Salmiakopløsning, afsætter den sig hurtigt paa
Bunden af Karret, omtrent som Kartoffelstivelse i
Vand. Kiselsuurt Kali og borsuurt Natron coagulere
Gjæren, som derved faaer samme Form som coaguleret
Casein eller det fnuggede Bundfald af Chlorsølv.
De ovenomtalte gjensidige Indvirkninger mellem
Gjæren og de to Vædsker har man ret godt iagttaget,
t. Ex. med neutralt viinsuurt Kali. Anbringes frisk
Ølgjær i en i Kulden mættet Opløsning af dette Salt,
iagttager man ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
