Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Forbedring af Viin ved Ophedning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaalet var imidlertid, om Opvarmningen, hvorved
man ganske vist conserverer Vinene for bestandigt,
ikke tillige skadede de fine Vine derved, at de ikke
fik den fornødne Bouquet og i det Hele taget de
værdifulde Egenskaber, som de faae ved Opbevaring
uden forudgaaende Opvarmning, forsaavidt de ikke
herved fordærve.
Dette Spørgsmaal kunde kun af gjøres ved længere Tids
Erfaring. Pasteur havde derfor fra Aarene 1865 og
1866 opbevaret et Antal Viinprøver i Flasker – deels
ordinære, deels fine –, som vare blevne opvarmede til
50-75° C., og samtidigt de samme Sorter ikke opvarmede
Vine, i Kjælderen under Normalskolen i Paris, hvor
de siden ere blevne liggende. Allerede i 1869 have
flere Medlemmer af »Commission syndicale des vins de
Paris« smagt paa disse Vine og afgivet en Beretning,
som var meget gunstig for Pasteurs Methode. Da der nu
siden den Tid var forløbet tre Aar, lod Pasteur atter
en Prøve anstille, ligeledes af specielt Sagkyndige,
og Resultatet blev optaget i en Protokol.
I Herihold til denne udstrakte Prøven sig over 24
forskjellige Vine fra Aarene 1857 til 1865 og Prøven
blev selvfølgeligt med hver Sort foretaget baade med
den opvarmede og med den ikke opvarmede Viin. Med
Hensyn til 12 Sorter er det bemærket, at den opvarmede
Viin var bedre end den ikke opvarmede, med Hensyn til
3 Sorter, at begge, baade den opvarmede og den ikke
opvarmede, vare gode, og med Hensyn til 9 Sorter,
at den opvarmede Viin var god, den ikke opvarmede
derimod mere eller mindre fordærvet, nemlig var ram
og suur eller besad en Gjærsmag og mere eller mindre
havde tabt sin Farve. Der var dog een Sort opvarmet
Rødviin, som havde mistet sin Farve; men Flaskerne,
som indeholdt denne Sort, havde staaet op, og paa
den ikke opvarmede Viin havde der dannet sig en
Hinde, medens dette ikke var Tilfældet med den
opvarmede. Ilten havde altsaa gjennem Proppen kunnet
virke paa den opvarmede, medens den ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
