- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
239

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etatsraad Bock's Fremgangsmaade ved Stearinfabrikationen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det Store var umulig, er kun Albuminet, som i de omtalte
Hinder findes forbundet med Fibrin og Gelatine, og hvori det
egenlige Fedt er indesluttet.

»Gaaende ud fra disse Sandheder fandt jeg den nye
directe og rationale Methode, som har bestaaet sin Prøve i
alle Puncter efter 5 Aars Drift i det Store.

»De Vanskeligheder, som stamme fra det coagulerede
Albumin, ere kun ad empirisk Vei blevne overvundne i alle
hidtil kjendte og anvendte Methoder. Det coagulerede
Albumin er opløseligt i stærke kaustiske Alkalier, ligesom ogsaa i
Vand eller Vanddamp, hvis Varmegrad overstiger 160° C.

»Ved den gamle Kalkforsæbning er den Overgang, som
Franskmændene kalde »empatage«, kun det Punct, da
Albuminet opløses, hvorved den egenlige Decomposition, Dannelsen
af kalksæben og Udskillelsen af Glycerinet, bliver muliggjort.
Dog lade de to Operationer sig ikke skille fra hinanden.
Deraf kommer det nødvendige store Overskud af Kalk udover
den Mængde, som maatte betragtes som chemisk rationel 9,2
Procent. Ved Destillationsmethoden og ved
Autoclavemethoden, med eller uden Kalk, fjernes den fra Albuminet
stammende Vanskelighed ved den betydeligt forhøiede Varmegrad.

»Den Operation, som man har kaldt Acidification eller
suur Forsæbning, er ingen Decomposition. En suur
Forsæbning er en Betegnelse, som kun meget lidt svarer til det,
som den skal udtrykke. Det er en 40-aarig Vildfarelse naar
man har troet, at der herved dannede sig de bekjendte
Dobbeltsyrer, Stearinsvovlsyren o. a. Efter fuldendt Acidification
er Fedtstoffet, udvasket med Vand, endnu bestandigt neutralt
Fedt. Med disse saakaldte Dobbeltsyrer lader der sig aldeles
ikke danne Dobbeltsalte. Efter Behandlingen med den
concentrerede Svovlsyre finde vi endnu ikke Spor af
Glycerindannelse. Hvorledes vilde dette ogsaa være muligt? Til
Dannelsen af Glycerinet er Vand nødvendigt, men Svovlsyre af
66° B. afgiver intet Vand dertil. Kun ved overdrevent høi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free