Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Fødemidler i Almindelighed og specielt om Kjødextractens Værdi som Bestanddeel af den menneskelige Føde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smagsmidler (»Genussmittel«) ere Stoffer, som ikke
nødvendigt afgive Materiale til Dannelsen af vort Legeme,
men dog yde væsenlige Tjenester ved Ernæringsprocessen
ligesom ogsaa ved andre organiske Functioner.
Næring endelig er altid først Summen af alle
Næringsstofferne i Næringsmidlerne og af Smagsmidlerne, som alle
tilsammen ere nødvendige til Legemets Bevarelse paa et vist
normalt Standpunct.
Kjødextracten indeholder hverken Æggehvide eller Lim
elier Fedt eller Fedtdannere; afseet fra dens store
Indhold af Næringssalte, hører den fortrinsviis til
Smagsmidlerne, er derfor heller ikke Næring, men et
Smagsmiddel af den meest fremragende Art, og jeg vil
gaae lidt nærmere ind paa, hvad et Smagsmiddei har at
betyde som nødvendig Bestanddeel af den menneskelige
Kost. Voit siger herom: »Til Ernæringen (d. e. til
Erstatningen af de forbrugte Stoffer af Legemets
Substans) vilde en Blanding af reen Æggehvide, Fedt,
Stivelse, Salte og Vand være tilstrækkelig, og dog
vilde vi ikke erklære os tilfredsstillede derved; vi
sige, at den er smagløs, og vægre os ved at spise den.
I alle vore Spiser, ogsaa de vegetabilske, findes der
i Mængde Smagsstoffer, som ikke ere Næringsstoffer,
saaat intet Menneske formaaer at unddrage sig
denne Slags Smagsstoffer. Det Smagløse eller slet
Smagende eller Modbydelige gjør os ikke godt; der
kunne saaledes indfinde sig Brækningsbevægelsør
allerede førend Synkningen, saaat vi heraf see,
at Centralorganerne for Smagsfornemmelsen staae
i functionel Sammenhæng med Maven og influere paa
denne. Gjøre de sletsmagende Spiser dette, er det
ogsaa Tilfældet med de velsmagende, blot i modsat
Retning.
Deraf forklares den gamle Erfaring, at vi kun skulle
spise hvad der smager os, og saalænge det smager
os. Ligesom Smagscentralorganet influerer paa Maven og
Tarmene, saaledes have disse ogsaa anvendt Indflydelse
paa Smagsorganet. Naar vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
