Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Fødemidler i Almindelighed og specielt om Kjødextractens Værdi som Bestanddeel af den menneskelige Føde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ere mætte, smage Spiser os ikke mere, som kort
iforveien dog endnu syntes saa behagelige.
Voit gjør opmærksom paa, at Smagsmidlerne rigtignok
nærmest indvirke væsenligt paa Nervesystemet, hvilket
dog spiller en særdeles vigtig Rolle ikke blot ved
alle vilkaarlige Bevægelser og Handlinger, men ogsaa
ved alle Processerne ved Fordøielsen, Resorptionen
og Assimilationen, som ere unddragne vor Vilie
og tildeels ogsaa vor directe Iagttagelse. Visse
Stoffer afficere t. Ex., naar vi synke dem, først
Nervespidserne i Fordøjelseskanalens Slimhinde,
hvorfra Indvirkningen forplanter sig til visse
Centralorganer i Tarmen eller fjernere Organer i
Hjernen og Rygmarven; andre naae fra Maven eller
Tarmen efter Resorptionen først i Blodet og derfra
til Nervesystemets Centralorganer, som de sætte i en
anden Tilstand. Fra disse Centralorganer er en videre
Overførsel mulig, hvorved der ofte ad store Omveie kan
indvirkes tilbage paa de Dele i Fordøjelseskanalen,
som ved den oprindelige Berøring med Smagsmidlet
havde holdt sig neutrale. Ere end Veiene for Saadanne
Indflydelser endnu ikke tilstrækkeligt bekjendte,
saa staaer dog i Virkeligheden saameget fast, at deres
Tilværelse kan betragtes som uomstødeligt beviist.
Man seer heraf, at Smagsmidlerne langtfra ere
tilstrækkeligt vurderede, og at dette Begreb endnu
tages i altfor snever Betydning.
Det maa betragtes som fastslaaet, at mange Smagsmidler
ved Smagen alene allerede fra Mundhulen af paa en
eller anden Maade forberede Maven til Fordøielsen.
Mennesket offrer derfor vistnok ikke uden Formaal
og Nytte saa store Pengesummer til Saadanne
Pirringsmidler som Sukker t. Ex., hvis Smag vi sætte
saa megen Priis paa, at vi derefter gjerne betegne
alt, hvad der overhovedet er os behageligt. Sukkeret
er et Kulhydrat og altsaa ogsaa et Middel til
Erstatning af Legemets Fedtforbrug, men ganske
vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
