- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
254

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Fødemidler i Almindelighed og specielt om Kjødextractens Værdi som Bestanddeel af den menneskelige Føde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har fundet de rigtige og billige Methoder til
Kjødets Conservering under Transporten. Men saa
kunde jeg fremsætte det Spørgsmaal, om Fabrikerne
for Kjødextract da vilde ophøre at arbeide, og dette
Spørgsmaal besvarer jeg med et bestemt Nei. Saalidt
Kjødextracten erstatter Kjødet, saalidt erstatter
Kjødet Kjødextracten. Kjødextracten forholder sig
til sit Raastof, Kjød, ligesom Mælkesukker, Ost
og Smør til deres Raastof, Mælken. Skjøndt Mælken
er et bedre og fuldstændigere Næringsmiddel end Ost
og Smør, blive de sidstnævnte dog endnu fremstillede
og vilde fremdeles blive fremstillede, selv om det
lykkedes at finde Midler til at forsende frisk Mælk
i de største Afstande. Smør og Ost fremstilles ikke
blot, fordi man ikke paa anden Maade og som saadan
kan benytte Mælken paa idet Sted, hvor den produceres,
men fremstilles ogsaa af Mælk for deres egen Skyld.

Og dette vil ogsaa være Tilfældet med Kjødextracten,
efterat man eengang har lært den at kjende. Om vi end
ikke i mindste Maade lade Kjødsuppens Indhold gjælde
som Fødemiddel, men kun som uskadeligt Smagsmiddel,
vil dens Bestaaen fra nu af dog være sikkret. Hvor
høit Smagsmidlerne skattes af Mennesket, viser
Ølforbruget i vor Tid, som bestandigt tager til,
Skjøndt alle Priser paa Levnetsmidler stige til en
ualmindelig Høide. Til eet Maal godt Øl bruger man
mindst 1/2 Maal god Byg. Her havde man dog god Grund
til at sige, at det for Massernes Ernæring vilde være
meget fordeelagtigere at forvandle Bygget til Meel
og spise dette som Brød end med stor Bekostning at
brygge en Drik deraf, som ikke mere er nogen Næring,
som ikke indeholder Æggehvide og endnu kun indeholder
et Par Procent andre Næringsmidler, derimod væsenligt
er et Smagsmiddel. Eller man kunde ogsaa tænke, at
det vilde være klogere at besaae de store Areler,
som nu bære Byg og Humle til Ølfabrikationen, med
Hvede og Rug og paa denne Maade igjen skaffe Mennesket
billigere Brød. Men det er mærkeligt, hvor meget af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free