Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Professor F. Johnstrups Undersøgelser over Kullagene paa Færøerne samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande forekommende Kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemt ved at ophede de fiint pulveriserede Kul til en
Temperatur af 110°C., indtil de ikke mere tabte i Vægt.
Udsættes de derefter i længere Tid for denne Temperatur
tiltage de l-2 p. C. i Vægt paa Grund af at de absorbere Ilt,
et Forhold, som Richter har paavist finder Sted i endnu
høiere Grad, naar de ophedes til en Temperatur af 180-200°.
Med Hensyn til de analyserede Kulprøver skal bemærkes
Følgende. De engelske Steenkul ere Newcastle-Kul,
almindelige Dampskibskul. Af de bornholmske Kul ere
Prøverne 3, og 4, fra det pu nedlagte Sorthat-Kulværk og
have henligget 7 Aar i Universitetsmuseet, hvilket er Grunden
til, at de vise en mindre Vandmængde end de følgende
Prøver. Af disse ere 5-7, fra Bagaa-Systemet (nu Sorthat
Kulværk), 8,-11. fra Leuka-systemet (Hasle Kulværk), alle
syv fra Lag, som nu bearbeides; de havde henligget en 14
Dages Tid udsat for Luftens almindelige Temperatur, førend
de bleve undersøgte. De færøiske Kuls Brugbarhed som
Gaskul er blevet undersøgt af Gasværksbestyrer Howitz;
Gassen er noget kulsyreholdig (17%) og den for Kulsyre
befriede Gas svagt lysende, ligesom Coksene ere uden Værdi paa
Grund af deres store Indhold af Skifer. Glandskullene, hvoraf
der imidlertid ikke kan tilvejebringes ptørre Qvantiteter i reen
Tilstand, give gode Cokes.
Bruunkullene i Jylland henhøre til den miocene
Formation; de have ikke fundet større Anvendelse, fordi Lagene
paa nogle Steder have for ringe Udstrækning, og fordi
Brydningen vanskeliggjøres i det løse Glimmersand og
Glimmerleer. De undersøgte Bruunkul fra Vesterskov ved Silkeborg
hidrøre fra en større Brydning, som Fabrikant Drewsen lod
foretage i Aaret 1861, og hvqrved def blev udvundet omtrent
1000 Tdr. af et Lag, der havde en Mægtighed af 2 Fod 6
Tommer, og ere enten aldeles træagtige, eller have en
jordagtig Textur og bruun Farve. De her undersøgte Bruunkul
tilhøre den sidste Slags og ere noget svovlholdige, hvorfor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
