- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
77

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Professor F. Johnstrups Undersøgelser over Kullagene paa Færøerne samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande forekommende Kul.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjerne ere beklædte med en Mængde smaa Gipskrystaller. De
have været opbevarede i Museet i 5 Aar.

Sammenlignes nu de nedenfor meddelte Resultater, [vil man
lettest kunne bedømme baade Forskjellighederne og
Overeensstemmelserne mellem Grupperne indbyrdes, saavelsom mellem
Kul hørende til samme Gruppe, ved at betragte Tabel B. I
den sidste er baade Aske og hygroskopisk Vand udeladt, da
de virke forstyrrende ind paa en saadan Sammenligning.
Kulstofmængden varierer i de i Tabel B meddelte
Analyser mellem 83 og 58 p. C., Iltmængden mellem 12 og
38 p. C., medens Brintmængden kun er underkastet ringe
Forandring, Newcastle-Kullene danne den ene, de jydske
Bruunkul den anden Grændse, hvorimellem alle de andre ere
beliggende; men naar man undtager de islandske Kul fra
Hredavatn og fra Briámslækr, af hvilke de første i Henseende
til den elementære Sammensætning nærme sig meget til
Newcastle-Kul, de sidste til jydske Bruunkul, altsaa netop til
begge Extremer, saa er der ellers forholsviis kun ringe
Forskjel mellem dem.

Spørgsmaalet om, hvorvidt en given Slags Kul skal
henregnes til Steenkul eller Bruunkul, er naturligvis meget
let at besvare, naar man indskrænker den sidste Benævnelse
til alene at gjælde de tertiære Kul, og den første de ældre
Kul, under Forudsætning af, at man fra Leiringsforholdene
eller Forsteningerne kjender Kullagenes Stilling i den
almindelige Formationsrække; men det er netop derom vi savne
Oplysning for de færøiske Kuls Vedkommende. Naar man
uddrager Middeltallene af Bestanddelenes Mængde i Steenkul
og Bruunkul af den store Mængde Analyser, der nu foreligge[1],
da findes der efter Knapp[2] i


[1] I Zincken, Die Physiographie der Braunkoble, 1867, S. 24 og i
Ergänzungen zu d. Physiogr. d. Braunk., 1871, S. 4 anføres ikke mindre
end 160 Analyser af Bruunkul.
[2] Lehrbnch der chemischen Technologie. 1865. I. S, 193 og 208.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free