Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Om Coniferin og dets Omdannelse til det aromatiske Stof i Vanillen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstillede det først reent og paatviste ligeledes, at det var et
Glucosid, idet han ved Kogning med fortyndet Svovlsyre
udskilte Druesukker; som andet Product fik han kun en
harpixagtig Substans, der ikke kunde blive Gjenstand for Analysen.
Ved Kogningen med fortyndet Svovlsyre bemærkede han, at
der fremtraadte en eiendommelig Vanillelugt. Disse Kubels
Undersøgelser have nu fundet deres Afslutning, idet F.
Tiemann og W. Haarmann have fastslaaet Coniferinets
chemiske Constitution og dets Forhold til Vanillinet, det
aromatiske Stof i Vanillen. Disse Resultater muliggjordes blandt
andet derved, at de nævnte Chemikere kunde arbeide med den
betydelige Mængde af 2½ Kilo Coniferin.
Coniferinet blev fremstillet paa følgende Maade:
Frisk fældede Stammer af naaletræer bleve om Foraaret og
Begyndelsen af Sommeren Savede i Stykker, som derpaa blev
afbarkede. Combialsaften blev derpaa skrabet af, den
saaledes vundne Saft blev ved Kogning cg Filtrering befriet for
opløst Æggehvide, hvorefter Filtratet blev inddampet til en
Femtedeel. Af Vædsken udskilte der sig da efter kort Tids
Forløb bruuntfarvede Krystaller, som ved Presning bleve
befriede for Sirupen, som indeholder en eiendommelig
Sukkerart, Pinit, og som remsedes ved gjentagne Omkrystallisation;
Affarvningen fremmes mod Slutningen ved Benyttelsen af
Dyrekul.
Coniferinet er tungt opløseligt i koldt, lettere opløseligt
i varmt Vand og i Alkohol, uopløseligt i Æther. Det
udkrystalliserer i atlaskglindsende hvide skarpt tilspidsede
Krystaller, som smelte ved 185°. Glandsen taber sig ved
Henliggen, idet der afgives Krystalvand, som fuldstændigt gaaer
bort ved 100°. Den vandige Opløsning smager svagt bittert,
polariserer Lyset tilvenstre og indvirker først efter
Opvarmning med lidt Saltsyre eller Svovlsyre paa Fehlings Vædske,
idet der udskilles en hvid Harpix (som ved Tørring bliver
guullig), medens Opløsningen indeholder Druesukker. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>