Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Om Pasteurisering af Øl - Om Bryggerierne i Burton on Trent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldeles reen og god Gjær til nogle Flasker. Efter
Afkjølingen viste Gjæren sig sammenskrumpet under Mikroskopet,
og dens Indhold var coaguleret og tildeels udtørret. Da man
satte saadant pasteuriseret Gjær til Øluret, indtraadte vel
Gjæring, men der dannede sig kun smaa Gjærceller
(Sachharomyces exiguus) og Eddikegjær. Blev denne atter benyttet til
Gjæringsforsøg, gik den fuldkomment over til Eddikegjær.
(Polyt. Centralblatt, 1874, S. 194 efter Der bairische
Bierbrauer, 1874, Nr. 1).
A. T.
Om Bryggerierne i Burton on Trent meddeler
Barral, som nyligt har foretaget en Reise i England, nogle
Oplysninger. Burton on Trent er Hovedsædet for den engelske
Ølfabrikation, idet der her i 20 Bryggerier fabrikeres 4/5 af
hele Englands Fabrikation, og Fabrikatet forsendes i store
Mængder til alle Dele af Jorden.
Denne frodige Udvikling stammer først fra 1830 og skyldes,
efter Sigende, Vandet. Man brygger saagodtsom udelukkende
Lagerøl, som kan leveres i Handelen, saasnart det er færdigt,
og som derpaa kan forsendes overalt hen og kan holde sig
i en «ubegrændset» Tid.
Bygget, som disse Bryggerier benytte til Malt, maa have
specielle Egenskaber. Beskatningen hviler nemlig ikke paa
Øllet, men paa Kornet, som anvendes i Fabrikationen, og
den staaer i Forhold til den Mængde Malt, man kan vinde
deraf. Maltfabricanterne have derfor en directe Interesse i,
at dette Forhold stiller sig saa gunstigt som muligt.
Toldembedsmændene tage en Prøve af Bygget, befugte samme,
og Skatten staaer da i directe Forhold til den Udvidelse, der
indtræder som Følge af Befugtningen. Maltgjørerne forlange
derfor Byg, som er meget tæt, tungt og som bolner lidt ud
ved det omtalte Forsøg. Saadant Byg groer bedst paa
kalkholdig Jord, i et Klima, som er mindre fugtigt end Englands.
Bygget maa radsaaes i ikke for tætte Rader, og Kornene
maae ikke saaes for tæt i Raden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
