Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 286 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Om Pasteurisering af Øl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

6) Er Øllet fyldt paa Flaskerne med tilstrækkelig Kulsyre,
og Propningen er vel udført vil dét altid skumme godt ved
Udskjænkningen.

7) Jo længere man vil opbevare Øllet, desto høiere maa
den anvendte Varmegrad være, 46-48° C. for Øl, som
forbruges inden 2 Maaneder, 50-52° for saadant, som skal
lagre 2-3 Maaneder, 53-54° og mere for det, som er
bestemt til længst Lagring. En meget lang
Holdbarhed kan efter de indhøstede Erfaringer gives saadant Øl,
naar man gjentager Opvarmningen efter flere Maaneders
Forløb.

I Weihenstephan har man opbevaret Exportøl paa Flasker,
som var brygget i 1871 og i Begyndelsen af Mai 1872 var
blevet fyldt paa Flasker. To saadanne Flasker bleve
undersøgte i Begyndelsen af indeværende Aar, og Øllet viste
følgende Sammensætning og Egenskaber.

	1.	2.
Extract	6,743	6,804
deraf Sukker	l,00	1,00
Alkohol	3,51	3,48

I begge Flasker havde der dannet sig et meget ringe
Bundfald, i Nr. 1 betydeligt mere end i Nr. 2, det bestod
meest af qvælstofholdige stoffer, blandet for Nr. 2 med
nogle normale Gjærcellér, for Nr. l tilligemed lidt Eddikegjær.
Proppen i Nr. 1 havde hellef ikke siddet saa fast i Flasken,
som den i Nr. 2.

Syremængden i 100^cc af Nr. l og 2 svarede til
henholds-viis 2,7 og 2,2 Cubikcentimetre Normal-Natron, medens den
ved Øl normalt ligger mellem 1,8 og 2,6^cc. Forøvrigt vare
begge Ølsorter ganske fortriniige; de skummede godt og havde
en fiin Bismag, som ndindedø noget om Madeira.

For at komme efter, hvilke Forandringer Gjæren lider
ved Øllets Opvarmning, satte man før Opvarmningen noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>