Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 299 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Om den alkoholiske Gjærs Forhold i iltfrie Medier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schützenberger har viist (see dette Tidsskrifts 12te Aarg, 1873,
S. 357 øverst).

Her skal nu beskrives eet af de anstillede Forsøg.

100^cc af en Invertsukker-Opløsning, som indeholdt
opløselige Æggehvidestoffer (Gjær-Afkog), heldtes i en Kolbe,
hvis Hals derpaa ved Lampen blev trukket ud til en fin Spids,
som man lod dyppe i Qviksølv. Derpaa udkogtes Luften, og
ved den paafølgende Afkjøling steg der Qviksølv ind i Kolben.
Den fine Spids blev derpaa brækket af under Qviksølv, og c.
100^cc af den Indigosvovlsyre holdende Sukkeropløsning
indførtes i Kolben. Der fandt ingen Blaaning Sted; Opløsningen
i Kolben holdt sig svagt guul som forhen, Beviis for, at Ilten
var blevet fuldstændigt uddrevet af Sukkeropløsningen i Kolben.
Efter fuldstændig Afkjøling blev der indført 2^mgr Gjær, der
leirede sig paa Qviksølvet i Kolben som en begrændset Plet.
Først 4 Dage efter, ved en Temperatur i Værelset af 10-15° C,
kunde man iagttage en tydelig Uklarhed, hvilket for Enhver,
der beskjæftiger sig med Gjæringsphænomener, er et
ubedrageligt Kjendetegn paa en forøget Optræden af
mikroskopiske Organismer, og Uklarheden tiltog endnu betydeligt i
de nærmeste Dage. 13 Dage efterat Gjæren var blevet tilsat,
var Vædsken igjen blevet klar, idet et anseeligt Gjærbundfald
havde leiret sig paa Qviksølvet, hvis Overflade derved var
blevet ganske mat. Gjæringen og dermed Kulsyreudviklingen
var nu tilende. Der var kun decomponeret en meget lille
Mængde Sukker, c. 600^mgr, ved Gjæringen, altsaa 300 Gange
saameget som den tilsatte Gjær beløber sig til. - Den
mikroskopiske Undersøgelse viste ved Siden af faa store Celler
(de oprindelige) talrige langt mindre Celler, som havde dannet
sig uden Luftens Adgang.

Forsøg bekræfte altsaa paa ubestridelig Maade
Pasteur’s Paastand, at Gjærens Formering ogsaa finder
Sted i Medier, som ikke indeholde Spor af
fri Ilt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>