Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 336 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Salpeterdannelsen i Agerjorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sted, har Boussingault anstillet de Forsøg, som skulle
refereres nedenfor.

I Madjorden optræder Salpetret i Begyndelsen i temmelig
betydelige Qvantiteter, men snart efter foregaaer Nitrificationen
langsommere. Dette fremgaaer blandt andet af et Forsøg
med noget Jord fra en Kjøkkenhave, som var taget efter en
vedholdende Regn, for at den kun skulde indeholde en ringe
Mængde Nitrater. Jorden veiede efter Tørring 10 Kilogram;
efter Befugtning blev den formet til et Prisma, som anbragtes
i Luften. Hver fjortende Dag gjordes en Bestemmelse med
følgende Resultat:

	I 10 Kilogram Jord fandtes følgende Mængder Nitrater beregnede som Kalisalpeter.
	Gr.
5 August, da Forsøget begyndte	0,096
17 August	0,628
2 September	1,300
17 September	2,160
2 October	2,060

Fra 2 October foregik Dannelsen af Nitrater kun
langsomt, men den standsede ikke.

For nu at afgjøre, om Luftens Qvælstof deeltager i
Salpeterdannelsen, var det nødvendigt at foretage Undersøgelser
med en mere begrændset Mængde Jord. Man maa nemlig
kjende Qvælstofmængden før og efter Forsøget, idet man
bestemmer den i en mindre Portion, og derefter beregner den
paa den hele Portion, og Iagttagelsesfeilen faaer saaledes en
desto større Indflydelse, jo større den hele Mængde er.
Fremdeles maa man sikkre sig imod, at qvælstofholdige
Forbindelser, Ammoniak, Støv o. desl., som findes i Atmosphæren,
faae Leilighed til at virke med. Derfor indesluttede
Boussingault den mindre Mængde Jord sammen med en ubegrændset
Mængde Luft, og Forsøget udførtes da paa følgende Maade.

Madjorden blev veiet tør, blandet med sin 3-dobbelte Vægt
vasket og glødet Qvartssand, hvorved Jorden bliver mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>