Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 337 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Salpeterdannelsen i Agerjorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

poreus, befugtet med destilleret Vand, som var frit for
Ammoniak, og derpaa indesluttet i en Glasballon af Rumfang
c. 100 Litre. Vandmængden var meget mindre end der
udkrævedes til en fuldstændig Gjennemvædning, fordi
Nitrificationen ikke finder Sted i for fugtig Jord, i hvilken tilmed de
allerede dannede Nitrater forsvinde. Ved det ene af Forsøgene
tilsatte man noget Cellulose for at komme efter, om den
langsomme Forbrænding af en større Mængde Kulstof end den,
som Jorden indeholdt, vilde begunstige Qvælstoffets Iltning.
Derpaa bestemtes Blandingens Indhold af Qvælstof, Kulstof og
Salpetersyre, Ballonen blev lukket med Kautschuk-Hætte og
Korkprop, og derpaa hensat i en Kjælder. Da Nitrificationen
foregaaer langsomt, og man ikke kunde befordre den ved en
Omrøring af Massen, lod Boussingault Forsøgene vare
desto længere, idet Ballonerne henstod i 11 Aar, nemlig fra
1860 til 1871.

Som omtalt gjordes samtidigt to Forsøg; i det første
blandedes 100 Gram tør Jord med 300 Gram Qvarts, i det andet
brugtes samme Mængder, men desuden tilsattes 5 Gram Cellulose.
Blandingerne befugtedes dernæst, og hensattes med en Varmegrad
25° C. Ved Aabningen veiede Blandingerne henholdsviis 440
og 435 Gram.

Resultatet var nu følgende:

		Hele Mængde Qvælstof.	Salpetersyre	Qvælstof i Salpetersyren.	Kulstof	Syren N2O5 beregnet som Kalisalpeter
	Forsøg	gr.	gr.	gr.	gr.	gr.
1{	1860	0,4722	0,0029	0,00075	3,663	0,005
	1871	0,4510	0,6178	0,16000	3,067	1,155
Forskjel		-0,0212	+0,6149	+0,15925	-0,596	+1,150
2{	1860	0,4722	0,0029	0,00075	5,885	0,005
	1871	0,4641	0,5620	0,14570	3,358	1,051
Forskjel		-0,0081	+0,5591	+0,14495	-2,527	+1,046

Heraf sees, at den hele Mængde Qvælstof i Jorden ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>