Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Hefte - Om Aarsager til Forandring i Jordrotationens Hastighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Havets Niveau. Saaledes vil ogsaa hver Iis- eller
Steenblok, som skrider ned fra Bjergtoppene, enhver Gruuspartikel,
som fra det høiere Niveau føres til Havet, have samme
Virkning. Med Hensyn til Regn og Snee kunde man rigtignok
sige, at enhver Vanddeel, som i Dampform stiger op fra
Oceanet, medbringer den Rotationshastighed mod Øst, som
betinges af Jordradien til det Sted, hvor Opstigningen skeer,
og af Stedets Bredegrad, og at den derfor, naar den falder ned
i et høiere Niveau, gjengiver Jorden ligesaa meget kinetisk
Energi ved at flyde ned til Vandspeilet, som den har berøvet
samme ved Opstigningen. Det er dog et Spørgsmaal, om dette
forholder sig saaledes. Det som foregaaer, naar en Deel af
Havvandet ved Oceanets Overflade forlader sit Salt og derpaa under
Solvarmens Indflydelse stiger tilveirs, for at blive til usynlig i
Luften svævende Damp, er for en stor Deel endnu ubekjendt.
Hvilken nu end denne Vanddeels physiske Beskaffenhed monne
være, idet den forlader Vædskens Overflade, har den uden
Tvivl den Hastighed, som er betinget af dens lave
Beliggenhed ved Jordoverfladen; men førend den endnu har hævet
sig en Brøkdeel af en Tomme, gribes den af Vindene, og
alle dens senere Bevægelser bestemmes af dem. Vindene ere
dens eneste Støttepunct paa Jorden. Nu afhænge Vindenes
Bevægelser, Skjøndt disse modificeres betydeligt af Jordens
Form og Rotation, fortrinsvjis af Temperaturdifferenser, som
foranlediges af Solvarmen. Det skulde derfor synes, at de
opstigende Damppartiklers kinetiske Energi, hvadenten de nu
paavirkes eller ikke paavirkes af Vindenes horizontale
Bevægelse, i hvert Tilfælde ikke kan have nogen Indflydelse paa
Jordens Rotation.
Men Forholdet er noget forskjelligt, saasnart
Damppartiklerne, efter ved Moleculairkræfter at være hævede til en
Bjergtops Niveau, slaaes ned paa samme som Regn eller
Snee og atter glide ned til Oceanet, hvorfra de ere komne;
ved hver Fod af Nedstigningen tabes da kinetisk Energi, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>