- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
355

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Hefte - Om Aarsager til Forandring i Jordrotationens Hastighed.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

directe overføres til Jorden som et Hele. Paa den anden
Side kunne saadanne Damppartikler, naar de have antaget
Formen af Damp eller Snee i større eller mindre Høider, og
de directe falde ned i Havet som Regndraaber, ikke udøve
nogen Virkning paa Fremskyndelsen af Jordrotationen, da
hver Draabe bestemmes i sine Bevægelser af Vindene indtil
en ganske kort Afstand fra Jordens Overflade, altsaa af de
samme Moleculairkræfter, ved hvilke den er blevet hævet
tilveirs.

Er denne Betragtning tilstedelig, have vi en Kilde til en
kjendelig Fremskyndelse af Jordrotationen i det store
Vandvolumen, som falder paa det tørre Land og flyder til Oceanet.
Antage vi Gardners Skjøn over Fordeling af Hav og Land,
med Udelukkelse af det antarctiske Continent, og sætte vi det
gjennemsnitlige aarlige Regnfald for hele Jorden til 60 (engl.)
Tommer, og at 2/3 af hele Regnmængden flyder tilbage til Oceanet
gjennem Strømme og Floder, saa have vi 23891 Cubikmile
Vand, som aarligt slaaes ned og falde tilbage i Oceanet; og
antages Landets Gjennemsnitshøide til c. 1000 Fod, har
denne enorme Mængde, idet den naaer Oceanet, tabt kinetisk
Energi, som hidrører fra Forskjellen i Rotationshastigheden
ved Havets Overflade (svarende til Endepunctet af
Middel-Jordradien) og 1000 Fod høiere oppe, hvorved den Deel af
samme, som virker fremskyndende, afhænger af Cosinus af
Breden.

Hvad angaaer Nedstigningen af faste Legemer fra et
høiere til et lavere Niveau, synes enhver Tvivl umulig om
dennes Tendens til at fremskynde Jordrotationen. Det er
sandt, at i langt tilbageliggende Tidsperioder, da
Contineterne og Bjergene først bleve hævede, denne Hævning stræbte
at forsinke Jordrotationen, og at deres fuldstændige Udjevning
ikke kunde gjøre mere end at skaffe den samme Energi
tilveie, som Jordrotationen havde før Hævningen. Men
Havgrunden sænkede sig, og dens Areal er fire Gange saa stort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free