Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wulf, J.: Om Sukkerfabrikationen i Vestindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Saftudbyttet, saa giver det ca. 55% af Rørenes Vægt,
men da den hele Saftmængde er ca. 89 %, saa vindes altsaa
kun 62% af denne, medens de andre 38 blive i de
pressede Rør (Megassen), der bruges som Brændsel. Med
andre Ord, man brænder over 1/3 af den hele
Sukkermængde.
De fleste Steder drives Valseværket ved Damp, men der
findes dog endnu nogle Vindmøller, medens de gamle
Studemøller ere aldeles forsvundne.
I Vindmøllerne staae Valserne ofte lodret, hvilket er en
meget uheldig Indretning, da Saften løber fra de øverste
udpressede Rør ned paa de nederste og tildeels opsuges af
disse, idet nemlig Megassen er meget svampet og ved sin
Udvidelse ved Trykkets Ophør er istand til at opsuge en stor
Mængde Vædske.
I det Følgende skal jeg kun tale om Dampmøllerne, da
de som sagt ere de almindeligste. Dampmaskinen er altid
anbragt inde i Kogehuset og den er paa 10–14 Hestes Kraft,
Valseværket derimod staaer udenfor Huset for at Rørtilførslen
kan blive lettere. Det er forbundet med Maskinen ved en
enkelt Tandhjulsudvexling, der sætter den forreste Valse i
Bevægelse og denne driver igjen de andre ved Tandhjul.
Den udpressede Saft er af en guulgrøn Farve, uklar af
indblandet Vox, Marvdele etc., og dens Vægtfylde er i
Gjennemsnit 10° Bé. eller lidt derover. Dens Sammensætning er
omtrent
| 18 | % | Sukker, |
| 1 | - | Forureninger af forskjellig Slags, |
| 81 | - | Vand. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
