- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
173

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undersøgelser over Forekomsten af Sukker og Dextrin i spiret og ikke spiret Korn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

G. Kühnemann anstillet Forsøg, idet en nøie Kjendskab til
Bestanddelene af Kornsorternes Frø og Spiringsprocessens
chemiske Side ogsaa er af største Vigtighed for industrielle
Videnskaber [1].

Først undersøgtes spiret Korn med Hensyn til Sukker og
Dextrin. Undersøgelsen for Sukker foretoges med 5 Kilogram
spiret og ved 60° tørret Byg (Malt). Maltet blev stødt flint,
og 3 Kilo deraf blev overgydt med 8 Kilo 95-Procents Alkohol,
digereret hermed under hyppig Omrøring i 24-36 Timer i
Kulden og derpaa udpresset. I den fra Udpresningen
erholdte Vædske blev atter det ene af de to tilbageværende Kilo
Maltpulver udblødt i Kulden, digereret i 24 Timer og atter
udpresset, og derpaa i den afpressede Vædske det femte Kilogr.
af Maltpulveret udblødt, digereret koldt i 24 Timer og atter
udpresset.

De først afpressede 3 Kilogram Maltpulver bleve endnu
anden og tredie Gang overgydte med 4 Kilogm. kold
95-Procents Alkohol, digereret og afpresset, hvorpaa man bar sig ad
paa samme Maade med den erholdte Vædske som ved det første
Udtræk.

Af samtlige sammenblandede og filtrerede Maltudtræk
erholdtes omtrent 12 Kilogram Vædske. Dette Maltudtræk blev
blandet med Æther i Forholdet 1 Vægtdeel mod 2 Vægtdele
Æther til Fjernelse af Fedtsubstansen, og den
alkoholisk-ætheriske Blanding i enkelte Partier blandet med destilleret
Vand, i Forholdet 6 Kilo mod 1,6 Kilo destilleret Vand og
rystet godt gjentagne Gange; derpaa lader man Vandet
udskille sig i Ro. Det omtalte Forhold mellem alkoholisk
Opløsning og Æther maa overholdes, fordi Vandet ikke udskiller
sig, naar der er for lidt Æther tilstede.

Det udskilte Vand skilles derpaa fra den Ovenstaaende


[1] I en Tabel leverer Kühnemann en af Kildeangivelser ledsaget
Oversigt over de forskjellige Chemikeres Anskuelser om
Dextrinets og Sukkerets Nærværelse i spirede og uspirede Cerealier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free