Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undersøgelser over Forekomsten af Sukker og Dextrin i spiret og ikke spiret Korn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelsen for Dextrin foretoges paa det med
95-Procents Alkohol udtrukne Bygmaltpulver, efterat det i
længere Tid var blevet tørret ved 100°. Af dette stærkt
udtørrede Maltpulver blev c. 200 Gram udrørt med 500 Gram koldt
destilleret Vand, under hyppig Omrøring digereret dermed c.
1½ Time i Kulden og derpaa filtreret. Derpaa bleve de 200
Gram Maltpulver endnu en Gang behandlede med 400 Gram
Vand paa samme Maade, og af begge filtrerede og
sammenblandede Udtræk faeer man c. 400 Gram Vædske. Denne
Vædske fældes idetmindste med den 6-dobbelte Mængde
absolut Alkohol.
Var det tørrede Maltpulver ikke fuldstændigt blevet
befriet for Sukker ved den forudgaaende gjentagne Extraction
med 95 Procents Alkohol, er den fra Fældningen afhældte og
filtrerede Vædske sukkerholdig. Det ved Fældningen med
Alkohol dannede hvidtfnuggede Bundfald bliver, efterat det har
afsat sig og Alkoholen er hældt fra, bragt paa Filtret, efterat
Alkoholen er løbet fra, atter opløst i koldt Vand, hvori det
opløses let, og Opløsningen fældet endnu en Gang med Alkohol
og behandlet paa samme Maade. Bundfaldet opløses i Vand
til Undersøgelse for Dextrin. Den vandige Opløsning fældes
stærkt af Garvesyre og ligeledes af basisk eddikesuurt Blyilte,
men reduceres ikke rødt af Kobberopløsningen. Tilsættes
Barythydrat til den vandige Opløsning, opstaaer en hvidlig
Uklarhed af phosphorsuur Baryt, Kalk og Magnesia. Filtrerer
man denne Uklarhed fra, og gjør man Filtratet svagt suurt
med Eddikesyre og fælder med basisk eddikesuurt Blyilte,
opstaaer et hvidt Bundfald af en organisk Substans, og dette
Bundfald er let opløseligt i Overskud af Eddikesyre.
Af de chemiske Reactioner, som den vandige Opløsning
saaledes viser, fremgaaer, at den organiske Substans, skjøndt
den ligesom Dextrin fældes i vandig Opløsning af Alkohol, dog
ikke er Dextrin.
Blandt flere Undersøgelsesmaader, som ad forskjellig Vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>