- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
189

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eiendommelig Smørsyregjæring - Om Gjærings-Luftarter udviklede af Sump- og Vandplanter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller mindre Intensitet, naar man anvender de forskjellige
Vandplanter fra Floderne, og selv med Havalger.

I Henhold til de mangfoldige Resultater, som ere slaaede
fast, mener Schützenberger, at levende Plantevæv, som ere
neddyppede i Sukkervand, kunne virke paa Rørsukker, idet
dette først inverteres, derpaa spaltes i Smørsyre, Brint og
Kulsyre, Alkoholgjæringen er saaledes ikke det eneste
Phænomen af denne Art, hvor det specielle Ferment, som i første
Række fremkalder Gjæringen, kan erstattes af levende Celler,
som tilhøre de store Planter, naar disse bringes under abnorme
physiologiske Betingelser. (Der Naturforscher, 1875, Nr. 14
efter Comptes rendus, Bd. 80, S. 328).

Mod denne Forklaring har Pasteur dog gjort den
Indvending, at Gjæringens Ikke-Indtræden i den fra Planten
adskilte Vædske hidrører fra, at Gjærings-Vibrionerne kun ved
Bladenes Overflade kunne finde de til deres Leven nødvendige
Substanser, hvorfor de helst opholde sig der, men at de paa
Grund af Sukkeropløsningens Klæbrighed ikke kunne fjernes
herfra. Pasteur anseer det derfor for ubeviist, at Gjæringen
fremkaldes af Vandplanterne uden Fermentorganisme. (Ibidem, efter
Comptes rendus, Bd. 80, S. 497).

A. T.

Om Gjærings-Luftarter udviklede af
Sump- og Vandplanter.
I nær Forbindelse med den
foregaaende Meddelelse staae nogle Iagttagelser af Jos.
Boehm
, som han meddeler i Uddrag, medens den udførlige
Afhandling vil fremkomme i »Sitzungsberichte d. kaiserl. Akad.
d. W.« i Wien.

Boehm har allerede i en tidligere Afhandling, der handler
om Udvikling af Luftarter af døde Plantedele (i »Sitzungsb. d.
kaiserl. Akad. d. W.« i Wien, Bd. 54, 1866) viist, at der af
under Vand dyppede Blade og Frugter af Vandplanter,
saavelsom af Opløsninger af almindeligt Stivelsesukker udvikle sig
Kulsyre og Brint som Følge af spontant optrædende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free