Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sennepsolie fabrikeret af Allylalkohol - Salicylsyren i chemisk-technologisk Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sennepsolie kunde indeholde ringe Mængder af den isomere,
hidtil ubekjendte Sulphocyan-Forbindelse af Allyl, hvortil
Sennepsoliens Dannelsesproces frembyder Mulighed, er blevet
udelukket ved de af Weith i Zürich fornyligt publicerede
Arbeider. Han har nemlig viist, at det af ham fremstillede
virkelige Sulphocyanid af Allyl ved Destillation gaaer over til
Allyl-Sennepsolie (Chemisches Centralblatt, 1875, S. 526 efter
Pharm. Centralhalle, Bd. 16, S. 172).
A. T.
Salicylsyre i chemisk-technologisk
Henseende. Den efter Kolbe’s Patent (s. dette Tidsskrift, 14de
Aarg,, 1875, S. 79) fabrikerede Salicylsyre er af stor Værdi for
industrielle og huuslige Formaal. Efter Forsøg af Rud.
Wagner kan Salicylsyren finde Anvendelse:
1) Til Conservering af Fødemidler, især til
Opbevaring af Kjød. Istedetfor, som Kolbe anbefaler, at indgnide
det friske Kjød med tør Salicylsyre, anvender Wagner mættede
vandige Opløsninger af Salicylsyre, med hvilke Kjødet
overgydes og opbevares i godt lukkede Kar. Oxekjød, som var
frit for Fedt og Been, og som den 23de April f. A. blev
overgydt med Salicylsyre og derefter henstod i Kjælderen,
viste indtil den 20de Juni ikke Spor af en om Forraadnelse
mindende Lugt. Det er mærkeligt, at det raae Kjøds røde
Farve ved Salicylsyreopløsningen efter kort Tids Forløb
forandres til den graae Farve, som kogt Kjød viser.
Som Tilsætning til Saltet ved Nedsaltning af Kjød og
Pølse er Salicylsyren dog for Øieblikket vigtigere end som
directe Conserveringsmiddel for Kjød. For Tilberedningen af
Skinke og Pølse er Indførelsen af en af Phenol opstaaet
Substans, der til en vis Grad kan erstatte Virkningen af
Røgningen, uimodsagt af stor Nytte. Dannelsen af Ostegift, som
endnu bestandigt kræver sine Offre i Sydtydskland, vil
formodenligt kunne undgaaes ved en passende Tilsætning af
Salicylsyren til Ostemassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>