Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 / 294 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den for Planternes Ernæring meest passende Form for Qvælstoffet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldkomment udviklede Planter end ved qvælstoffri Gjødning;
men dog gav den sidste en større Frøhøst, hvilket ogsaa sees
af nedenstaaende Sammenstilling

	Pare. I. (uden Qvælstof)	Pare. II. (med Ammoniak)	Parcel III. (med Salpeters.)
Frø-Udbvtte	143gr	133gr	128gr

Af disse Resultater fremgaaer tydeligt, at Lupinen, selv
om den voxer i en ganske qvælstoffattig Jord, dog formaaer
at skaffe sig den til sin Udvikling nødvendige betydelige Mængde
Qvælstof og at forarbeide den til Plantesubstans. Af den
Grund kan ogsaa Lupinen med fuld Ret ansees som den
billigste Qvælstof-Fabrikant for ufrugtbar Kiselsandjorder, som,
for at kunne bære andre Nytte-Planter, nødvendigviis først
maae beriges med qvælstofholdige Plante-Næringsstoffer,

Bringer man Resultaterne af ovenomtalte
Vegetationsforsøg i Forbindelse med det Spørgsmaal, i hvilken Form
Lupinen bedst formaaer at optage og forarbeide den i Jorden
indeholdte Qvælstof, kan man ikke være i Tvivl i denne Henseende,
Thi Forsøgene have tilstrækkeligt godtgjort, at Lupinen ikke
formaaer at anvende de i Jorden værende Ammoniaksalte (med
Undtagelse af den salpetersure Ammoniak) til sin fulde
Udvikling, ja endogsaa under disses Indflydelse kommer i en
blegsottig og kummerlig Tilstand; og ligesaa sikkert kan man paa
den anden Side slutte, at de salpetersure Salte have en gunstig
Indflydelse paa dens Væxt.

Derfor taler ikke blot det directe Forsøg med
salpetersuurt Natron, men ogsaa det indirecte med Ammoniak. Ved
det sidste maa der specielt tages Hensyn til, at den i Sandet
blandede Ammoniak allerede paa den tid, da Lupinerne begyndte
at spire kraftigt, idetmindste tildeels vat blevet omdannet til
Salpetersyre, hvilket ogsaa kunde paavises ved en Undersøgelse
af Sandet I denne Sandbund begyndte en kraftig Væxt af
Lupinerne først efter c. 10 Ugers Forløb, da en Deel af
Ammoniaken var forbrændt til Salpetersyre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>