Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den for Planternes Ernæring meest passende Form for Qvælstoffet - Bidrag til Kundskab om Mælken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om nu end alle omtalte Vegetationsforsøg med Boghvede,
Mais, Tobak og Lupin kun kunne betragtes som foreløbige
Forsøg, turde de dog vel berettige til den Antagelse, at nogle
Plantearter til deres normale Udvikling kun kunne anvende
Qvælstoffet som Salpetersyre (Salpetersyre-Planter),
andre derimod kun formaae at gjøre dette i den anden Halvdeel
af deres Vegetationstid, medens de i den første Halvdeel til
deres kraftigere Væxt kræve Ammoniak
(Ammoniak-Planter). Herved turde vel det Phænomen finde sin
Forklaring, om end maaskee kun deelviis, at enkelte Culturplanter
fortræffeligt trives i Jord, som er gjødet med frisk
Staldgjødning, andre derimod først, efterat Gjødningen i Jorden har
været udsat for en iltende Omdannelse i Løbet af eet, to
eller tre Aar. I den friske Staldgjødning er det
assimileerbare Qvælstof som bekjendt tilstede som Ammoniaksalte, som
først efter længere Tids Henliggen i Jorden forbrændes til
Salpetersyre og i denne Form formaaer at tjene den i Væxt
tilstrækkeligt fremskredne Plante som meest passende
Næringsmiddel, (Dingler, Polyt. Journal, Bd. 217, S. 230, Aug. 1,
1875 efter Biedermann’s Centralblatt f. Agriculturchemie, 1875,
S. 403).
A. T.
Bidrag til Kundskab om Mælken. Al.
Schmidt har undersøgt Caseinets Forhold i Mælken og søgt
at udskille det i reen Tilstand, ligesom han ogsaa har
studeret den frivillige Sammenløbning af Mælken og den, som
fremkaldes ved Løbe.
Fremstillingen af Caseinet blev først forsøgt ved
Dialyse; det udskilte sig paa denne Maade i Dialysatoren som
et flint Bundfald, som kun indeholdt et Spor af phosphorsuur
Kalk. Det saaledes fremstillede Casein var imidlertid
uopløseligt i Natronlud, i Eddikesyre og i det inddampede
Mælke-Diffusat, var altsaa i hvert Tilfælde forandret. Fortsætter man
ikke Dialysen saa længe, at det kommer til Udskillelse af
Caseinet, idet man kun lader den vare 30-36 Timer, under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
