Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Til Gjærcellernes Biologi - Hvad der foregaar ved Ostedannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Spireevne. Spirekraften tabtes ved Culturgjærens
almindelige Celle allerede efter 14 Dage, ved den vilde Gjærs efter
4 Uger, for Gonidierne derimod først efter flere Maaneders
Forløb. Heraf forstaaes det, at ogsaa de paa Blade og Frugter
siddende Gjærceller med Tiden svækkes i deres Spirekraft og
tilsidst ville døe; men deraf følger atter, at Frugterne maae
forholde sig aldeles forskjelligt fra binanden med Hensyn til
de paa dem siddende Gjærceller. I det tørre Aar 1874 vare
Gjærcellerne paa Druernes Overflade for det Meste bortdøde;
talrige Forsøg viste, at der kun paa hver fjerde Drue fandtes
spiredygtige Gjærceller.
Paa denne Maade troer Brefeld for en stor Deel paa en
simpel Maade at kunne forklare andre Iagttageres
divergerende Angivelsen (Der Natefovscher, 1875, Nr. 36 efter
Botanische Zeitiing, 1875, Nr. 24).
A. T.
Hvad der foregaaer ved Ostdannelsen. I
en større Afhandling af Ferdinand Cohn om Systematiken for
den laveste Planteorganisme, som indbefattes under Navnet
Bakterier, men omfatte en Mangfoldighed af de forskjelligste Former,
findes foruden flere andre leilighedsvise Iagttagelser ogsaa nogle,
som angaae den i det Hele lidet opklarede Ostdannelses-Proces.
Cohn har studeret Fremgangsmaaden ved Ostelavningen i
Schweiz med i egne Øjne og skildrer den paa følgende Maade.
Den saakaldte Schweizerost fremstilles i store
Kobber-Kjedler af Mælk, som ved Tilsætning af Løbe forvandles til
en stiv Gallert. Efterat denne Tykmælk har staaet roligt
omtrent et Qvarteer, blive de øverste smørrige Lag pressede ned
under de dybere, den hele Masse sønderdeles derpaa ved
Omrøring i Stykker saa store som en Ært og gjennemrøres derpaa
over aaben Ild i Løbet af en Time ved en Varmegrad af
55°-60°. Ostedeigen fyldes derpaa i et Klæde og bringes med
samme i en Form, hvorpaa Vallen presses ud, idet Massen
underkastes et jevnt stigende Tryk i en Presse. Efter 24
Timers Forløb kommer den formede Ostemasse ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
